Anmeldelse
Skrivelyst og læring
Skrivelyst og læring
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I "Skrivelyst og læring" bliver vi præsenteret for fjorten artikler af fjorten forfattere, som alle brænder for skrivning, men med vidt forskellig tilgang til temaet.
Fakta:
Titel: Skrivelyst og læring
ISBN: 9788777067167
Pris: 278 kroner
Sider: 208 sider
Type: Bog
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Bogen spænder bredt fra "Skrivelyst og dukkeleg" om syntaks, semantik, stilistik og retorik over en neuropsykologisk tilgang til skrivelyst i "Hvad får man ud af at skrive?" Her skriver forfatteren blandt andet om det forhold, at man udvikler og danner sin identitet ved hjælp af fortællingen.
Der er også en række artikler, hvor forfatterne kommer med bud på praksis. Det kan for eksempel være, at eleverne skal skrive "Meget. Og meget forskelligt. Kort og langt og højtideligt og pjattet og banalt og uforståeligt". Og herefter konkrete eksempler på hvordan. Flere artikler diskuterer den procesorienterede skriveundervisning og den australske genreskrivning. I "Til tasterne - pir og puf til skrivelysten" henviser forfatteren til en række websites, som giver mulighed for at arbejde poetisk og lyrisk med sproget.
I efterhånden en del år har der været fokus på især læsning. Det er dejligt at blive mødt så massivt og kvalificeret af fagpersoner, der brænder for skrivning og læring. Ikke alle artikler vil interessere alle, men alle lærere, læsevejledere og læsekonsulenter kan her finde artikler, som vil inspirere, give ny teoretisk viden og give ideer til praksis, som umiddelbart kan omsættes til undervisning.