Anmeldelse
Læsedidaktik
Læsedidaktik
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere på mellemtrinnet oplever ofte, at en gruppe elever tilsyneladende kan læse, men ikke forstå det, de læser. Hvilke strategier skal eleverne lære, og hvordan skal de lære dem for at blive indholdslæsere? Det er bekymringer, som de fleste mellemtrinslærere kender til.
Fakta:
Titel: Læsedidaktik
Forfatter: Astrid Roe
ISBN: 9788779557673
Pris: 299 kroner
Sider: 310 sider
Type: Bog
Forlag: Forlaget Klim
Videregående læseundervisning, som den præsenteres i "Læsedidaktik - efter den første læseundervisning", drejer sig især om at udvikle elevernes læseforståelse og motivere dem til at læse og lære de gode læsestrategier. Forfatteren skriver på baggrund af teori og forskning om videregående læseundervisning gennem de seneste ti år.
Mange skoler har med succes haft fokus på læseundervisning i indskolingen. Næste trin er at fortsætte læseundervisningen på mellemtrinnet i alle fag. Læsekompetencerne udvikler sig ikke automatisk. Alle faglærere er medansvarlige for læseundervisning i deres fag.
Astrid Roe gennemgår teorier om, hvad læsekompetence er, og giver ideer og inspiration til, hvordan man kan undervise i læsekompetence og læsestrategier. Hun siger blandt andet, at gode læsere forbereder læsningen, overvåger deres egen forståelse, finder sammenhænge og opsummerer. Det er vigtigt, at læreren bruger sig selv som model over for eleverne, så de kan se strategierne i brug, inden de selv skal anvende dem. Derudover fortæller forfatteren også om, hvordan man kan vurdere læsning både i dagligdagen og via test.
Bogen er et kompetent og inspirerende indlæg i debatten om den fortsatte læsning. Den er en nødvendighed for læsevejledere og andre, som arbejder med læsning.