SFI har undersøgt, i hvor høj grad skolelederne gør deres pligt og implementerer skolereformen på deres skole. Det gør de ikke i nævneværdig grad.

Et centralt mål for reformen er nemlig, at den skal forbedre elevernes læring og trivsel, men:

• Skolelederne bidrager ikke til en forbedring af elevernes læring og trivsel

• Skolelederne bruger for meget tid på skoleforvaltningen

• Hvis skolelederne brugte mere tid på pædagogisk sparring på skolen, ville det gavne elevernes læring og trivsel

Dét er hovedkonklusionen i rapporten, der har titlen: "Gør skoleledelse en forskel? Ledelse af implementering af folkeskolereformen".

I slowmotion mod mere 
pædagogisk ledelse 

Ingen effekt af skoleledelse på læring og trivsel

"I sidste ende skulle en effektiv skoleledelse ikke blot styrke lærernes implementering af folkeskolereformen, men også elevernes læring og trivsel i kraft af ledelsens påvirkning af undervisningen på skolen", skriver forskerne således i rapporten. Og videre:

"I denne undersøgelse har vi imidlertid ikke været i stand til at identificere nogen plausible og robuste statistisk sikre effekter af skoleledelse på elevernes læring og trivsel".

"Det har heller ikke været muligt at finde effekter af skoleledelse på læring og trivsel blandt elever med svag social baggrund. Øget læring blandt socialt udsatte elever er ellers et særligt mål i folkeskolereformen".

Kommuner spænder ben for reformen

En af årsagerne til, at skolelederne ikke i højere grad bidrager til en forbedring af elevernes læring og trivsel, er, at skolederne bruger for meget af deres krudt på at forholde sig til kommunens 'overstyring' af skolerne, og for lidt energi på pædagogiske ledelse på skolen, vurderer SFI.

Departementschef: Djøf'ere modvirker afbureaukratisering af skolen

Mange kommuner spænder med andre ord ben for implementeringen af skolereformen, der egentlig skal give mere autonomi til lærerne og skolelederne ude på skolerne.

"Folkeskolereformen lægger overordentlig stor vægt på mål- og resultatstyring på den ene side og øget skolelederautonomi på den anden side", fastslår SFI-forskerne således. Og fortsætter:

"Sigtet er, at der i alle led mellem staten, kommunerne, skolerne og internt på disse i højere grad skal styres efter mål for især elevernes læring og trivsel. Desuden skal resultaterne heraf evalueres og følges op på".

"Til gengæld skal styringen af procedurer og midler slækkes, så fx skolelederne får større autonomi til selv at vælge de midler, der på hver deres skole synes mest effektive til at opnå de givne mål".

Ny forskningsrapport: Målstyring i skammekrogen

Kommuner indsnævrer skolelederes råderum

Det er bare ikke sket, fastslår SFI. Lærernes og skoleledernes frie råderum er i stedet skrumpet ind.

"I praksis er kommunernes styring af både mål og midler imidlertid øget, siden reformen blev indført. Ifølge vores interview med skoleledere bruger de langt mere tid end tidligere på møder med kommunen om krav og styring. Der er dog store lokale forskelle på styringens intensitet", skriver forskerne således.

Overstyringen er tilmed spild af resurser, for "Umiddelbart forekommer både den kommunale mål- og middelstyring og den interne mål- og resultatstyring af skolen at være relativt svagt forbundet til lærernes undervisningspraksis".

Positiv reformkonklusion, fordi elever laver flere lektier 

Pædagogisk ledelse er svaret

Nej, mere pædagogisk ledelse - dét er vejen frem for skolelederne, hvis de vil bidrage til bedre læring og trivsel for eleverne, påviser SFI, som definerer pædagogiske ledelse sådan her:

• Observation af lærernes undervisning i klassen

• Feedback til lærerne om deres pædagogik

• Drøftelse af pædagogiske spørgsmål med lærerne, enkeltvis eller i grupper.

Bruger skoleledelsen mere af sin tid på disse ting, kan lærerne blive bedre til at implementere reformen i deres undervisning, mener SFI-forskerne:

"Vi finder, at disse elementer giver store og statistisk sikre effekter på reformimplementering i lærernes undervisning på tværs af de fleste af de seks undervisningspraksisser", konstaterer forskerne. Og de konkluderer:

"Der er således et potentiale til at øge implementeringen af de fleste undervisningselementer på op til 18-33 procent. Det vil sige, at jo mere lederne involverer sig i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, desto bedre implementeres reformen".

"Der er her et betydeligt implementeringspotentiale. Det viser sig nemlig, at de fleste skoleledelser i dag kun i meget lille omfang er involverede i undervisningens tilrettelæggelse og metoder".

"Når vi spørger skolelederne, deltager de lidt mere i disse pædagogiske ledelsesaktiviteter i 2016 end før folkeskolereformen i 2011. Men da mange skoler samtidig er blevet større, udføres der faktisk mindre pædagogisk ledelse per lærer end tidligere".

"Når vi spørger lærerne, mindes kun omkring 2 procent selv at have oplevet de ovennævnte tre former for pædagogisk ledelse i løbet af det sidste skoleår. I en international målestok ligger Danmark også meget lavt med hensyn til pædagogiske ledelsesaktiviteter (Talis, 2013)".

Rapport: Kun halvdelen af lærerne får feedback fra ledelsen 

SFI-selvkritik: Måske kan det slet ikke måles

SFI-forskerne tager dog et afgørende forbehold: Når skolelederne - tilsyneladende - ikke medvirker til at forbedre elevernes trivsel og læring, skyldes det måske, at det simpelthen ikke er muligt at måle det.

"Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvorfor vi ikke finder effekter af skoleledelse på elevernes læring eller trivsel", skriver forskerne således. Og videre:

"Det er som antydet tidligere en mulighed, at det tager længere tid, før reformen er tilstrækkeligt implementeret i skolernes undervisning, til at elevernes læring og trivsel ændres, så det kan påvises i nationale testscores og trivselsmålinger".

"Den lange virkningshorisont for skolereformer kan umiddelbart synes i modstrid med erfaringer med evalueringer af meget begrænsede interventioner og forsøg. Her kan der ofte måles effekter efter mindre end et år (Åsén, 2013)".

"Folkeskolereformen er imidlertid ikke nogen enkelt afgrænset intervention, men en stor samling af mange interventioner, der gennemføres i løbet af kort tid og samtidigt med en omfattende inklusionsreform. Så når vi ikke finder nogen effekter på læring og trivsel, kan det også skyldes, at det er svært at adskille effekterne af hvert enkelt reformtiltag".

"De manglende resultater for elevernes læring og trivsel kan også skyldes, at vi ikke kan måle folkeskolereformens undervisningselementer eller udviklingen i elevernes læring og trivsel tilstrækkeligt præcist".

Forældre efter reformen: Mere støj i klassen

SFI: Måske virker reformen bare ikke

En mulighed er også, at skolereformen simpelthen bare ikke virker efter hensigten, funderer forskerne:

"Endelig kan det ikke helt udelukkes, at undervisningselementerne i reformen ikke har den effekt på elevers læring og trivsel, som er tilsigtet med reformen - selv om i hvert fald nogle af reformens uddannelseselementer er understøttet af den internationale og danske skoleforskning (Hattie, 2008; Winter & Nielsen, 2013)", skriver SFI-forskerne således.

Undersøgelsen er en del af den samlede følgeforskning om folkeskolereformen, som SFI og andre forskningsinstitutioner laver for Undervisningsministeriet.

Rapport: Reformen har ikke medført mere holddannelse