Brian Degn Mårtensson og Leif Puggaard har fået en tredje medforfatter – Rune Bang Puggaard – og har skrevet en anden version af deres første værk "Videnskab og pædagogik". Det nye er, at bogen her er forkortet, gennemskrevet, og der er tilføjet nye kapitler. Det er gjort ud fra – ifølge dem selv – et ønske om at skrive en videnskabsteori målrettet de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelorniveau.

Det er i store træk det samme, som går igen. "Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser" starter også i antikken og går herefter frem gennem alle de bevægelser, der har været siden da. Alle de store strømninger inden for videnskab og pædagogik er inddraget: positivisme, rationalisme, Franfurterskolens første og anden generation, systemteori, erfaringspædagogik og så videre. I denne version kommer vi også ind på Aristoteles, Luther, Descartes, Rousseau, Kant, Locke, Vygotskij, Habermas, Foucault - der inddrages igen et utal af filosoffer og forskere og folk, som har haft en afgørende betydning for, hvordan vi tænker videnskab og pædagogik i dag. Og igen er disse blandt andet beskrevet løbende i kronologisk rækkefølge.

Sproget er dog lettere i denne version, og mange passager er forkortet i forhold til den første bog. Hvad der fungerede som underkapitler i den gamle bog, er nu lavet til hele kapitler i den nye. Det gør det hele mere spiseligt – om end det stadig er noget, man skal tage sig tid til. Man kunne også godt ønske sig, at de nye kapitler var eksplicit fremhævet i indledningen, så der var fuldstændig klarhed over nyt og gammelt.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg undrer mig lidt over, at man har udgivet en helt ny bog med meget af det samme indhold. Hvor den første bog var målrettet alle, der uddanner sig inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder, og kan bruges fra bachelorniveau, henvender denne sig til de pædagogiske uddannelser, der beskæftiger sig med videnskabsteori på bachelor- og diplomniveau.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt man i virkeligheden kan skelne så skarpt inden for videnskabsteori, så man siger, at noget egner sig til bachelorniveau, og noget egner sig fra bachelorniveau, som der er gjort her. Når det er sagt, er det gode jo, at man har flere valg. Man kan enten tage videnskabsteori heavy eller videnskabsteori light. Også selv om light er en smule misvisende, da det stadig er videnskabsteori, vi beskæftiger os med.