Der er gået fire år og vedtaget en reform for folkeskolens samlede virke, siden det første bind i den aktuelle serie af billedkunstfaglige grundbøger blev udgivet i 2012 under titlen ”Lærerens grundbog til indskolingen”. Om det er længden af det mellemliggende tidsrum eller simpelthen en frugtbar modningsproces, der har spillet ind, er svært at sige. Men dette nye bind – ”Lærerens grundbog til mellemtrinnet” – er båret af en mere åben form og en mere intens skriverytme, der harmonisk og gennemarbejdet lægger op til, at læseren kan bruge bogen og dens konkrete oplæg på flere måder.

I forordet redegøres for det samlede systems opbygning bestående af grundbøger, tematiske elevbøger med tilhørende lærervejledninger og hjemmesiden billedkunstiskolen.dk, der i de forløbne år er udbygget med en del nye materialer. Samtidig lægges der op til, at den aktuelle bog vil kunne bruges af lærerstuderende, praktiserende lærere og af pædagoger og formidlere, der på forskellig vis er involveret i undervisning i skolefaget billedkunst.

Bogens 14 kapitler er disponeret i tre kategorier: Undervisningsforløb, eksemplarisk bygget op med afsæt i forskellige temaer eller faglige begreber. Baggrundstekster, der kan danne klangbund for såvel en større viden om faget og dets historie som en kollegial dialog med henblik på at forankre faget i en bredere pædagogisk sammenhæng. Og endelig en lille håndfuld fokuskapitler, hvori begreber som æstetik og æstetiske læreprocesser, billedsamtaler og klasseledelse i billedkunst forklares og udfoldes med en åbenhed, der lægger op til fortsat udvikling. Det hele holdt sammen af en fyldig indholdsfortegnelse og et overskueligt stikordsregister.

I bogens indledende kapitel redegøres for den del af den danske skolehistorie, der er forudsætningen for, at skolefaget billedkunst ser ud, som det gør i dag. Kapitlet er befriende kortfattet i sine beskrivelser og med så mange referencer i selve teksten, at særligt interesserede vil kunne søge yderligere viden ad den vej, ligesom der sidst i kapitlet er en supplerende litteraturliste. Et godt sted at starte, hvis man er nyuddannet eller erfaren og nysgerrig og har brug for at forbinde den diversitet, der kan iagttages i aktuelle praksisformer inden for visuel kultur, med den tyngde, faget billedkunst formelt er bundet af.

Teksten er suppleret af en skematisk fremstilling af billedfagets historie. Der er tale om genbrug fra det første bind i serien, og fremstillingen er velegnet til at skabe overblik i en undervisningssammenhæng, hvor der er plads til uddybende forklaringer og dialog. Men som et bud på en mere teoretisk tilgang fortjener modellen en kritisk gennemgang. Primært med henvisning til den forskning og flere af de store udstillinger, der gennem de senere år har synliggjort, hvor væsentlige strømninger inden for billedkunst og design tog fart noget tidligere, end det fremgår af skemaet. På samme måde kan det diskuteres, om ”medieudvikling og ungdomsoprør” alene kan betragtes inden for en postmodernistisk ramme angivet ved årstallet (1991-), når der lidt mere differentieret kan tales om begyndende ungdomsoprør fra midt i 1960’erne, kunsthistorisk perspektiveret af den neoavantgarde, som blandt andet medførte et markant opgør med en mere traditionel kunstforståelse – også som den siden blev udfoldet i skolesammenhæng - og ikke mindst de tendenser, der ændrede synet på grænserne mellem kommerciel og kunstnerisk billedbrug.

Det er formentlig helt bevidst og yderst befriende, at der ikke er lagt op til ret meget DIY-materiale i denne her bog. Hvert af de beskrevne seks undervisningsforløb indledes med en tematisk afgrænset og komprimeret tekst, associativ i sin introducerende form, hvilket samtidig er med til at løfte overliggeren fra det generelle til en understregning af, at det ligger de to forfattere stærkt på sinde at forbinde de valgte temaer med muligheder i såvel elevernes hverdag som samfundet lige uden for døren og ikke mindst gennem eksempler på kunsthistorisk forankrede platforme. Sidstnævnte kan ses i form af landart, eksempler på urban samtidskunst eller udfoldet i en kunstinstitutionel dialog. Et godt eksempel på, at bogen har en særlig nutidighed – der naturligt kan forbindes med den interesse, der også i den danske museumsverden er målrettet formidling til bogens målgrupper.

Ved at strukturere forløbskapitlerne, så de hver især spænder fra en intro over en formel forankring i læseplanen til det didaktisk anvisende, lægges der op til, at modtageren (læseren) kan tilrettelægge sin egen undervisning på det niveau og med den progression, han/hun anser for brugbar. Dertil kommer, at der i bogen er en omfattende mængde billedstof som inspiration til såvel forarbejde som de enkelte forløb. Noget hentet i bevidst funderede tilbageblik, andet af dokumenterende værdi og en del som eksempler på, hvordan analog og digital billed- og vidensøgning kan supplere hinanden i en fremadskridende pædagogisk proces.