Hvad er en frister? Det er et af de spørgsmål, eleverne og deres lærer ud fra forskellige forestillinger diskuterer i denne praksisnære beskrivelse af en ny litteraturpædagogik, der bygger på et dynamisk kulturbegreb. Ud fra et globalt og flerkulturelt perspektiv skitserer den en tilgang til litteraturundervisningen, hvor lærere og elever skaber mening og betydning i et ligeværdigt fællesskab.

Bogen tager udgangspunkt i et empirisk materiale – ikke overvældende stort - men udgangspunktet i undervisningsforløb i fire klasser og interview med fire implicerede lærere med forskellige tilgange til litteratur skaber anskuelighed i fremstillingen. Forfatteren ønsker med sin bog, der er en omskrivning af en ph.d.-afhandling, at forny litteraturundervisningen og at give alle elever i klassen mulighed for at spille sammen med lærerne i en ligeværdig, samskabende dialog.

Kulturen i klasserne afspejler livet i et globaliseret og multikulturelt samfund. Her drejer det sig ikke kun om litteraturpædagogik, men også om identitetsdannelse og en dynamisk kultur, som skabes i fortolkningsprocessen i klassen.

Bogen kortlægger nogle perspektiver på litteratur, kultur og identitet i danskfaget, der har betydning for rammerne for danskundervisningen. Den ønsker at gøre op med et nationalt, statisk kulturbegreb, hvor målet er elevernes personlige dannelse til en fælles, national identitet. Dette indebærer også et statisk kulturbegreb, der lægger vægt på begreber som kulturarv og national litteratur og kunst.

Metodisk kritiserer forfatteren mesterfortolkningen inspireret af strukturalisme og nykritik, og den receptionsæstetiske tilgang finder forfatteren heller ikke tilstrækkelig. Den første styres i for høj grad af læreren. Den receptionsæstetiske tilgang ender undertiden i et frit marked af alle mulige meninger uden skabelse af en fælles sammenhæng.

Det er en styrke ved bogen, at forfatterens synspunkter eksemplificeres ved analyser af litteraturforløb, der er præget af fire læreres forskellige kulturbegreber og syn på litteraturundervisning.

Ud fra min vurdering er lærerne i bogen gode undervisere med styr på deres litteraturgennemgang, selv om de ikke lever op til forfatterens ideelle fordringer.

Og hvad er så alternativet? Med inspiration fra den georgiske litteraturforsker Mark Faust ønsker forfatteren hverken at fokusere på tekstens budskab eller på elevernes oplevelse, men på den kulturskabende proces, der sker i interaktionen mellem eleverne og lærerne. På den måde kommer alle eleverne til orde og får mulighed for at skabe deres egen identitet og samtidig en fælles kultur ved den meningsskabelse, der sker gennem fortolkningen.

På det teoretiske niveau er forfatterens synspunkter relevante og interessante. Hun fokuserer særligt på situationer, hvor der sker et brud, hvor elever og lærer er uenige i deres opfattelse af en tekst og giver deres forestillinger til kende ud fra forskellige forudsætninger. Det er derefter især forhandlingen og interaktionen mellem elever og lærer i disse kultursammenstød, der interesserer forfatteren. I novellen ”Fristeren” af Mads Brenøe er det således diskussionen om, hvad en frister er, og hvem der egentlig er fristeren i novellen, der sætter intense forhandlinger i gang.

Der mangler imidlertid en tydeligere konkretisering af, hvad forfatterens nye tilgang til undervisningen vil betyde helt konkret. Hendes beskrivelse af en formalistisk og en receptionsorienteret praksis virker underrtiden ikke helt fair. Både den formalistiske og den receptionsorienterede tilgang til teksterne kan anvendes som synsvinkler i undervisningen, uden at det medfører kulturelle overgreb over for eleverne, diktatorisk styring eller et frit gedemarked. En receptionsæstetisk tilgang kan ofte føre til, at alle kommer til orde, og at der sker en fælles dannelse af mening og betydning.

Det ville fremme formidlingen af bogen, hvis sproget var mere nuanceret, og læsningen ikke blev hæmmet af voldsomme ophobninger af de samme fagudtryk og en udpræget namedropping, som muligvis kan imponere nogle fagfolk, men ikke mig. For eksempel optræder ord som diskurs og positionere sig og positioneringer meget ofte med en unødvendig ensformighed. Formidlingens kunst til et bredt publikum på en levende måde er også en kvalitet i dansk.

Ikke desto mindre er bogen værd at læse og debattere. Den tillægger litteraturundervisningen stor vægt set i et bredere uddannelsesperspektiv og er et væsentligt bidrag til dannelses- og kulturdebatten. Derfor kan den også være til inspiration i andre fag.