Anders Bondo har til formiddag sendt sms-hilsner til både den afgående undervisningsminister Ellen Trane Nørby og den nye, Merete Riisager.

"Fra dag ét lagde Ellen Trane Nørby op til et helt andet samarbejdsniveau end tidligere. Jeg tror, jeg var en af de første gæster hos hende, og vi havde et godt samarbejde - også udtrykt ved, at hun tog sig tid til at komme til en uformel snak med hele hovedstyrelsen en aften kl. 21.30, hvor vi var samlet på internat", fortæller Anders Bondo.

Men også Merete Riisager har han allerede et godt samarbejde med, så han til hende har kunnet skrive tillykke med et ønske om at fortsætte det gode samarbejde.

Merete Riisager bliver ny undervisningsminister 

"Hendes helt store styrke er, at hun har insisteret på, at man inddrager, hvad der findes af viden fra forskningen og krævet svar på, hvad der var belægget bag beslutningerne", fremhæver Anders Bondo. Blandt andet har Merete Riisager adskillige gange påpeget, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for effekten af lange skoledage, og det skift fra fokus på kvalitet frem for kvantitet glæder Anders Bondo. Hun er inde i folkeskolestoffet, og med hende håber Anders Bondo derfor at komme tættere på DLF's ønske om en treklang mellem de fagprofessionelle, forskningen og politikerne.

Vil gerne påvirke brugen af de 500 millioner

DLF: Penge til skoler falder på et tørt sted 

Regeringsgrundlagets 500 millioner til de af de 100 fagligt svageste skoler, der bedst formår at løfte eleverne fagligt opfatter Anders Bondo som et udspil, som han gerne vil være med til at påvirke. For ideen om et belønningssystem er helt omvendt efter hans opfattelse, og han forstår heller ikke, hvorfor det kun er nogle skoler, der skal have støtte:

"Jeg synes, vi skal have fokus på de elever, der har udfordringer på alle skoler - ellers siger man jo, at det ikke er vigtigt at hjælpe en svag elev på en skole, der ellers klarer sig ok", fremhæver Anders Bondo.

Han påpeger, at de 500 millioner over tre år er et meget lille plaster på såret, eftersom kommunerne mister 600 millioner kroner om året i implementeringstilskud til folkeskolereformen, og der er blevet skåret 14 procent af lærerstillingerne i en periode, hvor man først har skulle inkludere elever fra specialskolerne og bagefter blevet pålagt at give eleverne 36 procent flere undervisningstimer.

"Så der er virkelig brug for, at vi anvender pengene på en måde, som vi ved, giver effekt", siger Anders Bondo og peger på de gode resultater af et tidligere samarbejdsprojekt mellem ministeriet og DLF: 'Vi læser for livet'.

Men det virker som om den nye regeringen er mere optaget af at sikre friskolernes økonomi frem for folkeskolernes?

"Det er jo dejligt for eleverne på friskolerne, og jeg har ikke noget ønske om at tage noget fra dem. Men politisk er man nødt til at tage ansvar for den folkeskole, som er det danske samfunds fundament, og som får stadig færre resurser", siger Anders Bondo. "Folkeskolerne skal opfylde en række centrale krav, som friskolerne ikke skal - de skal sørge for, at der er plads til alle elever, de skal levere 35 timer om ugen i udskolingen, de skal inkludere alle børn osv. De ulige vilkår er man selvfølgelig nødt til at rette op på".