Folkeskolens leder:

Synlig tvang

Et af de helt store modeord i de danske folkeskoler for tiden er sat under lup i det blad, du sidder med i hånden. Det handler om Visible Learning.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Der er mange kokke, som gerne vil koge folkeskolen en ret, der lærer eleverne mere end i de gode gamle dage - før diverse nordiske og internationale undersøgelser sendte skolen ud i et sputnik-chok over, at de danske elever slet ikke befandt sig i den elite, som alle havde troet.

Der er strømmet mange koncepter og undersøgelser hen over skolen siden da, og alt tyder heldigvis også på, at eleverne er blevet dygtigere.

Visible Learning er et af koncepterne. Tankerne stammer fra den newzealandske skoleforsker John Hattie og bygger på hans sammenfatning af forskning, som viser, hvad der flytter elever mest.

Ideen i Synlig læring er meget kort fortalt blandt andet, at eleverne skal være klar over, hvad de skal lære, og at læreren skal være klar over, hvad de har lært. Selve tankerne er det de færreste, som synes er forkerte, selv om en kommunalbestyrelse har valgt programmet fra, fordi de finder selve konceptet »sekterisk«.

Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og det handler i høj grad om den virkelighed, som konceptet skal rulles ud i.

Vi har set på tre steder, som er gået i gang med systemet. Der er lærere her, som synes, at det kan bruges. Der er også lærere, som ikke bryder sig om systemet og blandt andet stejler over de angelsaksiske begreber, som ligger lysår fra Grundtvig.

Men faktisk handler deres oplevelser ikke kun om systemet Visible Learning. Det drejer sig om, hvordan kommunen har grebet det an.

Og her er vi virkelig langt ude i skoven.

Kommunerne mener selv, at de yder lærerne en håndsrækning i forhold til at implementere folkeskolereformen. Og det er måske endda sandt - at de tror det.

Men i næsten alle kommuner er der tale om den slags tilbud, som man ikke kan afslå! Tilbud, som kommer, samtidig med at alle skal til at bruge læringsplatforme og få reformen med åben skole, fordybelse og bevægelse til at fungere. Samtidig med flere lektioner og mindre tid til forberedelse. Og så ser vi helt bort fra lockouten og følelsen af mistillid og nedgørelse af lærerne.

Det er på den baggrund, at hjælpen skal ses. Det svarer til, at man bliver sendt ud at løbe maraton. Og den velmenende hjælper placerer en tiliters vanddunk på ens ryg! Alle ved jo, at det er sundt med væske.

Kun i Skanderborg er kommunen gået en anden vej med et sjældent set kunstgreb: De har gjort det frivilligt og har involveret den lokale lærerkreds.

En revolutionerende tanke i dagens folkeskole. Men andre kunne i den grad lære af den. Hvis konceptet giver mening og fører til gode resultater, skal alle lærerne nok ende med at bruge det - helt uden tvang.