Den 12-årige Achmed er flygtet fra Syrien til Danmark med sin familie - far, mor og lillebror. Historien foregår på hans første skoledag i modtageklasse i en dansk folkeskole, hvor den egentlige historie bliver fortalt i tilbageblik. Der fortælles meget kort om livet i Syrien, hvorfor familien er flygtet og deres rejse via Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Ungarn, Tyskland for til sidst at nå til Danmark.

Achmed er selvfølgelig påvirket af sine oplevelser i Syrien og fra flugten og er også usikker over alt det nye, der skal ske omkring ham, og man aner, at der i fremtiden kan opstå problemer over banale ting såsom misforståelser eller forskellige opfattelser af, hvad der foregår omkring ham.

I følgeskrivelsen til bogen skriver forlaget, at historien er baseret på en syrisk families virkelige oplevelser tilsat forfatterens egne tanker og forestillinger. Der ligger selvfølgelig overvejelser til grund for, hvor voldsomt man skal beskrive livet i et krigshærget land og en flugt i en historie for danske børn, men denne flygtningehistorie giver ikke et særligt indgående eller dramatisk hændelsesforløb. Der fortælles om et enkelt bombenedslag, en flugt, der varer fire nætter, og en familie på fire, der er samlet hele vejen igennem, hvis man kort skal resumere. Virkeligheden er ofte langt barskere, og det kan 12-årige danske elever sagtens klare at læse om.

I følgeskrivelsen står der endvidere, at det er en ny bog, der beskriver flygtningebørns nye liv i Danmark. Det er der bestemt ikke meget af i en historie, der foregår på en enkelt skoledag.

Bogen er sat med store typer og kommer til at fremstå som letlæst, men der er ikke angivet let- eller lixtal. Den eneste illustration i bogen viser et kort over flugtruten, men desværre er det meste af Grækenland, Makedonien og Serbien gemt i folden. Det er ikke særligt professionelt.

Bogen er et velmenende forsøg, der ikke engagerer og ikke lever op til forventningerne om at give danske børn indsigt i og forståelse for flygtningebørns problemer.