Fælles for ”hovedpersonerne” i Louis Jensens seneste opus, "Drengen der fik en hunds hjerte" – drengen, en død hund, en død ræv, en død og rød sommerfugl og døde sangfugle nok til at fylde to plasticposer – er, at de alle har fået stjålet deres hjerter af en mystisk kvinde i en sort varevogn. Det viser sig, at hun sælger hjerterne, der flyder rundt i en gennemsigtig væske i små syltetøjsglas, som lykkeamuletter, og menneskehjerter – især børns – er i høj kurs.

Det er den gamle og evige kamp mellem det gode og det onde, der udspiller sig i Jensens lille, fornemme og yderst velskrevne og veldrejede roman, der handler om udholdenhed, kærlighed og menneskets forhold til naturen. Det er, som om affaldet fylder det hele i den verden, han beskriver, og drengen må bogstavelig talt drage igennem affaldsbjerget, menneskenes efterladenskaber, som han så næsten kan betragte med arkæologiske øjne, for at lede efter de stjålne hjerter. Midt i det hele sidder Dronningen – den mystiske kvinde i den sorte varevogn? – den onde, der som en anden edderkop residerer i slottet på toppen af affaldsbjerget.

Det ligner en verden, der er gået under, for der er øjensynligt kun affald tilbage, og midt i al elendigheden kæmper drengen for alt, hvad han har kært. Og det er en lang vej, drengen må vandre sammen med den døde ræv, den døde sommerfugl og de mange døde sangfugle, alle har de mistet deres hjerte, men drengen er sej, giver ikke op. Han har fået en hunds hjerte i stedet for sit eget og bliver mere og mere som en hund. Mirakuløst finder han frem til alle de stjålne hjerter, lillesøsterens, hundens, rævens, sangfuglenes og sommerfuglens og – ikke at forglemme – sit eget. Sådan gør Louis Jensen, når han digter sine historier. Alt er muligt. Louis Jensen kan også godt lide engle, og englen Mi dukker også op med jævne mellemrum igennem romanen. Det gode skal vinde, for Louis Jensen tror på livet før døden, men der skal kæmpes, kæmpes … Han skriver poetisk, gudeskønt, han leger, skæmter, men han er også dyster og grum. Hvad nu, hvis man aldrig mere kan høre en bogfinkes sang?

Kamila Slocinska har gennemtegnet denne lille fine roman. Hun understreger og lægger til, hun læser Jensen helt ind i forfatterens sjæl, så det hele går op i den berømte højere og meget smukke helhed.

Hjertelig tak for "Drengen der fik en hunds hjerte".