82 procent af landets skoleelever synes, at skoledagen er for lang.

Det fremgår af endnu ikke offentliggjort tal fra SFI, som Politiken er kommet i besiddelse af. 21.000 elever fra 4., 6., 8. og 9. klasse har svaret på undersøgelsen i løbet af foråret.

Før folkeskolereformen blev indført i 2014 syntes 46 procent, at den var for lang, mens halvdelen mente, den havde en passende længde. I foråret 2015 - det første skoleår med reformen - syntes 76 procent af eleverne, skoledagen var for lang. Og siden har politikerne med obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse givet eleverne en endnu længere skoledag, og i den nye rapport er det altså 82 procent, der synes, skoletiden er blevet for lang.

94 procent af eleverne siger ifølge Politiken, at der ikke er kommet meget gang i den åbne skoles eksterne aktiviteter. Og antallet af elever, der trives med at gå i skole, er faldet fra 75 procent til 71 procent.

Danske skoleelever kæmper ikke for en kortere skoledag

Elever: "Et forfærdeligt tal"

Jens Vase, der er formand for Danske Skoleelever, er meget overrasket over den markante utilfredshed:

"Det er et forbløffende tal - et helt forfærdeligt tal. Det eneste, der ville være mere ærgerligt, end at så mange skoleelever synes, at skoledagen er for lang, ville være hvis man ikke handler på det", siger Jens Vase.

Elevformanden slår fast, at Danske Skoleelever ønsker en varieret skoledag, der er motiverende for eleverne. 

Derfor foreslår Danske Skoleelever, at undervisningsministeren laver en handlingsplan frem til år 2020 for implementering af reformen. Desuden så de gerne, at ministeren sætter gang i en proces for elevdeltagelse i implementeringen lokalt. Og så ønsker de, at man booster kommunernes brug af muligheden at skære i timetallet vil at veksle understøttende undervisning til tolærerordninger - det sidste som en løsning, fordi en vellykket fuld indførelse af folkeskolereformen skal have tid. 

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt

Skolelederne: Vi har ikke den økonomi, der skal til

Formand for skolelederne Claus Hjortdal mener som udgangspunkt, at spørger man børn, vil de altid sige, at skoledagen er for lang. Men han mener samtidig, det er vigtigt, at tage elevernes tilkendegivelse alvorligt. 

"Vi har den længde af skoledagen, som politikerne har besluttet. Vi har bare ikke den økonomi, der skal til for at gøre den spændende nok. Lærerne og pædagogerne har ikke tid nok til forberedelse og samarbejde, derfor bliver skoledagen ikke så god og varieret, som vi kunne håbe", siger Claus Hjortdal.

Han ærgrer sig desuden over, at der rundt i landet er blevet - og fortsat bliver - skåret på skoleledelsen. Alligevel oplever han, at der er sket en positiv udvikling ude på skolerne i det sidste halve år, der er gået, siden eleverne svarede på undersøgelsen. 

Anders Bondo: Politikerne bliver nødt til at tage det alvorligt

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, fortæller, at han så sent som i går aftes sad med 75 lærere fra Djursland, der gav udtryk for den samme oplevelse som eleverne i undersøgelsen.

"De oplever tit elever, der har svært ved at koncentrere sig og er trætte sidst på dagen", siger Anders Bondo Christensen. Han mener godt, man kan forkorte skoledagen og bevare de spændende elementer fra skolereformen.

"Man kan sagtens forkorte skoledagen og bevare alt det, man betegner som anderledes og spændende undervisning. Det er noget, der har været idealet for mange af os lærere, længe før der var nogen der brugte ordet skolereform. Den form for undervisning kræver ekstra meget af lærerne. Det er her vi får brug for tid til den praktiske tilrettelæggelse, men i høj grad også til de didaktiske overvejelser, der skal gøres, hvis vi vil sikre, at de aktiviteter samtidig bidrager til en undervisning af høj faglig kvalitet", siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at hvis politikerne holder fast i den lange skoledag, må de skaffe penge til de nødvendige lærerkræfter. 

"Ellers må man tage konsekvensen og sige, at vi hellere vil have kvalitet i færre timer. Vi kan ikke bare køre videre, når vi kan se, at eleverne og elevernes forældre i stigende grad vælger skolen fra. Derfor kan vi ikke vente fem år på, at det begynder at lykkes", siger Anders Bondo Christensen.

Ellen Trane: Elevernes udmelding er problematisk

Politiken skriver i dag, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) finder elevernes udmelding "problematisk".

Over for folkeskolen.dk lyder meldingen i et mailsvar fra ministeren, at hun stadig afventer den fulde undersøgelse af skoledagens længde. 

"Når den offentliggøres, vil vi kunne se, om og hvor der er sket en forbedring i forhold til sidste år. Det er helt afgørende, at skoledagen bliver mere varieret - alle steder. Skolerne skal arbejde endnu mere med at tilrettelægge en undervisning, som motiverer. Bruge den åbne skole, bevægelse og understøttende undervisning til at skabe en undervisning, som i højere grad motiverer eleverne", lyder det fra Ellen Trane Nørby.

Hun fortæller, at der sidste skoleår var en del kommuner og skoler, som ikke havde planlagt skemaerne hensigtsmæssigt - og at forligskredsen har sat flere initiativer i værk for at ændre på skolelevernes oplevelse af den lange skoledag.

"Blandt andet sendte vi et hyrdebrev ud til kommunerne for at få dem til at holde sig indenfor den aftalte skoletid, og jeg har opfordret skolerne til at bruge mulighederne i paragraf 16B til at konvertere noget af den understøttende undervisning til to-voksentilstedeværelse de steder, det gav mening", lyder det fra ministeren.

"I denne uge har jeg sendt et lovforslag i høring, hvor skolebestyrelserne og dermed elever og forældre fremover skal høres om skoleskemaerne. Det er for at sikre en lokal ansvarliggørelse for, at der kommer bedre balance mellem skole-, fritids- og børneliv".