Hvordan fungerer en brokonstruktion? Hvad betyder buerne for oven, hvilken betydning har de for konstruktionen, og hvad er vigtigt at tænke på, når en træbro skal kunne holde til vægten af en person? Eleverne fra overbygningen på Erritsø Fællesskole har bygget tårne i træklodser og hørt et oplæg fra en bygningsingeniør, før de kaster sig ud i at bygge den bro, som skolelederen skal kunne gå på.

Lærerne har valgt emnet brokonstruktion, fordi det både indeholder noget praktisk håndgribeligt arbejde og noget teoretisk. De tre dages arbejde finder sted under Naturvidenskabsfestivalen, og talentholdet er udvalgt blandt udskolingseleverne.

Eleverne er udvalgt efter talent, trivsel og lyst. Lysten og trivslen er det vigtigste, fortæller lærerne Majbritt Eliasson Larsen og Christian Tholberg fra Erritsø Fællesskole i Fredericia.

"Mange elever trives fint i skolen, men nogle af de velbegavede børn har det svært. Vi oplever, at de taber status og måske ikke har så mange kammerater, fordi de interesserer sig for nogle andre ting end klassekammeraterne. Derfor samler vi sådan et talenthold for at få blandet eleverne fra flere klasser. Måske trives de bedre sammen med nogle af de andre fagligt stærke elever", forklarer Majbritt som en af årsagerne til at holde et forløb for talenter.

Vandring i højden

Onsdag var de 19 elever oppe at gå på den gamle Lillebæltsbro, hvor de var i nærkontakt med brokonstruktionen - kunne se de enorme landbuer i beton, de store stålkonstruktioner og selv mærke på nogle af de i alt 2 millioner nitter, der holder broen sammen. Hver nitte er 2,9 centimeter i diameter, og den ene million er nittet ind i brofagene her på stedet. Brofagene kom fra Tyskland i størrelser på 10-14 meter og blev så nittet sammen her.

Hele arbejdet med at konstruere sænkekasserne og bygge strømpillerne foregik her ved Middelfart og Fredericia. Eleverne får at vide, at Lillebælt er et meget dybt farvand med stor vandgennemstrømning.

Gruppen er ude i strid vind - otte en halv meter i sekundet føles kraftigt her på toppen af broen. Hestehaler står lige op i vejret, mens gruppen bevæger sig rundt og nyder den storslåede udsigt.

Nogle af eleverne er lidt udfordret af højden.

"Det var ok, og nu har jeg været heroppe. En gang er nok til mig, kan jeg mærke", siger en dreng.

En pige fortæller, at hun egentlig synes, det var værst at gå hen imod broen og den stejle trappe. Det gik lidt bedre, da hun først var deroppe.

"Inden vi skulle op på broen tænkte jeg, at jeg kunne blive rædselsslagen, men jeg har åbenbart overvundet min højdeskræk. Jeg har en gang tidligere været oppe i en forlystelse, der var højere, end jeg troede, og det har hjulpet. Det her var egentlig en god tur, selv om der var meget vind", siger Nicklas, der går i 8.c.

Han fortæller at det, han ved om brokonstruktion, er at man sætter brospændet fast på nogle pyloner og at man laver en slags led, der kan bevæge sig, så blæsten ikke flår broen i stykker.

Den gamle og den nye bro

Guiderne på broturen fortæller om selve broen og det store arbejde, det var at bygge sådan en stor konstruktion tilbage i 1925 til 1935. Det skulle tage ti år at bygge broen, fordi man så også fik udgiften spredt over ti år, og det var nødvendigt for at få råd til byggeriet.

Engineering - byg et jordskælvssikret hus

Der er otte landpiller. Nogle bærer vejbanerne, mens andre bærer jernbanen.

I de halvanden time turen oppe på broen tager kommer der jævnligt et tog forbi. Også et meget langt godstog.

Guiden fortæller, at Lillebæltsbroen dengang blev betragtet som en let og strømlinet konstruktion, mens vi i dag synes, den er noget tung i designet.

Der er udsigt til den nye Lillebæltsbro, der blev bygget mellem 1965 og 1970. Her passerer hver dag 61.000 biler, mens den gamle Lillebæltsbro bliver krydset af 9.100 biler om dagen.

Venner og faglige udfordringer

Hannah går i 9.b og er flyttet til Erritsø Fællesskole fra en af Fredericias andre skoler sammen med sin tvillingesøster. Ved samme lejlighed sprang de en klasse over.

"Det er helt anderledes at gå her på skolen. Jeg har både fået venner og faglige udfordringer. Det er dejligt".

Sammen med Matilde fra samme klasse har hun lige været et par dage på talentkursus på Sorø Akademi, hvor de sammen med elever fra andre kommuner i landet har efterforsket et mord på akademiets rektor, arbejdet med DNA-spor og fingeraftryk.

"Det var en enestående chance at komme op på Lillebæltsbroen i dag. Jeg troede, at jeg havde højdeskræk, men det var en rigtig god tur", siger Hannah.

Talenthold på ekspedition i Island

Matilde fortæller, at man godt kan opleve, at man ikke interesserer sig for det samme som de andre i klassen, så det er godt med et blandet talenthold, så man kan få venner fra de andre klasser.

De kommer fra forskellige linjer i udskolingen - for eksempel fra sciencelinjen og den internationale linje.

Sejt at være klog

De to lærere Majbritt Eliasson Larsen og Christian Tholberg er begge i gang med en uddannelse som talentvejledere på Sorø Akademi. Det er en to-årig uddannelse, hvor de blandt andet lærer at spotte talenterne. De har hver 0,25 stilling som talentvejleder på skolen.

"Vi har en slags tjekliste, og så vælger vi eleverne ud i samarbejde med deres faglærere og efter elevernes lyst til et særligt forløb. Det må også gerne være sejt at være klog", siger Majbritt Eliasson Larsen.

Lærerne fortæller, at da eleverne byggede broer forleden i spaghetti og skumfiduser, stod døren ind til lokalet åbent. Så andre af skolens elever kom forbi og så de sjove konstruktioner.

"Vi vil gerne vise, hvad vi arbejder med. Eleverne bliver blandet i sådan et tredages forløb nu og senere er det nogle andre, der er i gang med et forløb i et andet fag. For eksempel har vi et samarbejde med forfatterskolen i dansk", siger Christian Tholberg.

"Alle har krav på udfordring og på at opleve, at det er fedt at gå i skole. Hvis vi giver eleverne et kort boost en gang imellem, så går hverdagen også bedre. Og så er det sjovt at nørde igennem en gang imellem", siger Majbritt Eliasson Larsen.

Skolen holder også Girls' Day in Science en gang om året. 

Gamle brotegninger

Efter broturen får eleverne en lille fremvisning af gamle billeder fra byggeriet af Lillebæltsbroen. Der er familiebilleder, hvor folk poserer foran broen ved siden af souvenirboderne, der var opstillet ved broåbningen. Men der er også tegninger fra nogle af de mange forslag til konstruktion, der kom ind i den internationale licitation.

De hører om arbejdernes forhold under byggeriet, hvor to døde. Om den ene enke, der blev ved med at komme hen til bygherren og klage sin nød og til sidst fik en erstatning, så hun kunne forsørge sin familie. Og de ser billeder af, hvordan arbejderne gik på tynde stålbjælker oppe i højden uden nogle sikkerhedsforanstaltninger.

Guiden fortæller om nitteholdene, der bestod af tre arbejdere. Den ene bar essen, hvor nitten blev varmet op til mellem 1100 og 1200 grader. Når den var glødende, bankede de andre den ind i konstruktionen.

Eleverne er gået forbi kuglelejerne på broen og det bevægelige led, der gør, at broen kan bevæge sig, når togene kører over.

Vedligeholdelsen af broen er i gang konstant. Det tager seks år at male hele broen, og så starter man forfra. Men man mener, at broen kan holde i 80 år endnu.

Lærerne har søgt og fået støtte til dette tredages scienceforløb af Nordeafonden.

Rebekka fra holdet fortæller, at hun overvejer, om hun skal være ingeniør. Men der er så mange uddannelsesmuligheder, så det er svært at beslutte sig.

"Det var interessant at høre, hvordan broen blev bygget, og hvad den har betydet for Danmark. Og så kunne vi se det hele i et nyt perspektiv".

Eleverne er delt op i mindre grupper, der sammen skal bygge træbro på skolen. Vinderen kåres fredag, når skolelederen har gået hen over broen.