Næsten halvdelen af unge kender ikke anbefalingerne om seks stykker frugt og grønt om dagen, viser en undersøgelse lavet af YouGov for Forbrugerrådet Tænk. Den viser også, at en tredjedel af de 17-25 årige selv vurderer, at de spiser færre grøntsager end gennemsnitligt, som i forvejen er halvdelen af, hvad myndighederne anbefaler. Og årsagen er, at de unge ikke er vænnet til, at grøntsager kan være hovedmåltid, siger fødevarepolitisk medarbejder Vibeke Vines Østergaard.

"Når man er vant til, at kød skal være hovedmåltidet hver dag, er det svært at ryste af som voksen", siger Vibeke Vines Østergaard og opfordrer madkundskabslærere og skoledere til at sætte mere fokus på den grønne opdragelse. Mange unge mangler nemlig inspiration til den sunde madlavning.

"Vi ved, at ens spisevaner forankres i de unge år. Derfor er det forældrene og skolen, der med fordel kan være med til at give børn en forståelse af, hvordan man kan lave grøntsager og frugt på en kreativ og smagfuld måde. Og at en grøntsag kan påvirke ens helbred, og at vi spiser den, når den er i sæson for at få mest smag og vitaminer ud af den", siger hun.

'Frøet skal sås tidligt'

En broccoli er ikke bare en broccoli. En broccoli er blevet til ved hjælp af den rette balance af sol og vand, men gror dårligt i for varmt vejr.Den indeholder vitamin C, som er sundt, fordi det styrker kroppens immunforsvar. Den kommer oprindeligt fra Italien og er i familie med kål.

Den sammenhæng er det de færreste folkeskoleelever, der tænker over, når de til madkundskab eller ved middagsbordet får den grønne pligtgrøntsag serveret. Men det kan rent faktisk bidrage til unges forståelse af grøntsagernes muligheder, hvis skolen fokuserer på, hvordan grøntsagerne bliver til.

"Sådan noget som en skolehave er en virkelig god ide, fordi børnene lærer grøntsagernes ophav at kende. Det åbner måske op for, at man får mere lyst til at lave mad med nye grøntsager, som man ikke nødvendigvis har set før", siger Vibeke Vines Østergaard.

Brug grøntsagerne kreativt og få bedre smag

Hun understreger, at de fleste lærere i madkundskab allerede har fokus på det sunde køkken. Og Vibeke Vines Østergaard tror, at flere unge vil udskifte noget af kødet med grøntsager, hvis de i madkundskab får viden om og kompetencer til, hvordan de kan bruge det grønne.

"Hvis man laver mad med grøntsager som hovedelementet i stedet for som tilbehør, så bliver man nødt til at tænke kreativt, og så kan man få en helt anden smagsoplevelse, end hvis kødet fylder det hele. Problemet er, at kød mætter utroligt godt, og mange er bange for, at en grøntsagsret ikke kan mætte. Men det kan den godt, man skal bare vide, hvordan man skal tilberede den", siger Vibeke Vines Østergaard og uddyber, hvorfor kød mætter:

"Kød har grundsmagene både salt og umami, hvilket er to ud af de fem grundsmage, som kroppen føler, den har brug for, for at føle sig mæt. Grøntsager har det ikke på samme måde, så de fungerer tit som tilbehør. Men det kan mætte, hvis man er lidt kreativ", siger hun.

For at sætte fokus på grøntsager og kostråd havde Forbrugerrådet Tænk i sidste uge en stand på Ungdommens Folkemøde, hvor man kunne quizze om, hvilke frugter og grøntsager, der tæller med i de 600 gram om dagen, og med bind for øjnene kunne man gætte, hvilken grøntsag eller frugt, man fik i munden. Det var som en del af kampagnen 'Tyg på det', som vil udbrede viden om frugt og grøntsager og deres muligheder. Kampagnen fortsætter året ud.