Der var stor enighed på kongressen om at diskutere sig frem til et folkeskoleideal
DLF skal formulere et folkeskoleideal
I løbet af de næste to år skal lærere diskutere sig frem til et fælles ideal for folkeskolen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kongressen vedtog her i eftermiddag, at lærere på alle niveauer i Danmarks Lærerforening (DLF) i den kommende tid skal drøfte, hvad et såkaldt skoleideal skal indeholde.
På kongressen næste år skal arbejdet med et ideal så evalueres med henblik på, at der kan fremlægges et færdigt forslag til et skoleideal på kongressen i 2018.
Dr. pæd. om skoleideal: Dannelse, retfærdighed og velvære
Et massivt flertal stemte for hovedstyrelsens forslag om at igangsætte en sådan proces. Ingen stemte imod, og kun enkelte delegerede stemte hverken for eller imod.
Forslaget gik igennem med blot en enkelt ændring - på forslag fra Lene Grethe Jensen, Glostrup Lærerforening - nemlig, at det skal hedde folkeskoleideal i stedet for skoleideal.
To timers debat
Debatten tog små to timer, og kun Marianne Toftgaard, Rudersdal Lærerforening, var under debatten direkte imod, at DLF skal formulere et skoleideal.
"I kalder det et modsvar til de skolepolitiske tendenser, der er i tiden, men der er mange muligheder i det, der sker rundt omkring", sagde Marianne Toftgaard.
Fint nok, at medlemmer af DLF skal drøfte værdier og skolesyn, men efter hendes mening skal det ikke ende i en formulering af et skoleideal.
"Vi risikerer at lukke os om os selv", sagde Marianne Toftgaard.
Skolen bevæger sig i den forkerte retning
Men Marianne Toftgaard stod altså stort set alene med sit synspunkt. De øvrige talere mente - som hovedstyrelsen og formandsskabet - at skolen med nye tiltag som nationale test og læringsmålstyret undervisning bevæger sig i en forkert retning.
Psykologformand: Lærerne må hjælpe politikerne
Inden for de seneste få år er der blevet vedtaget tre store reformer på skoleområdet hen over hovedet på lærerne og lærerforeningen, påpegede lærerformand Anders Bondo Christensen.
"Skal vi høres, må vi have et skarpt, fælles sprog om, hvad vi vil med skolen", sagde han.
Lærerformanden nævnte formålsparagraffen fra 1993, som udtryk for det særlige danske skolesyn, som han selv er tilhænger af, og som er berømmet i hele verden:
"Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling".
Altså, dette med, at eleverne bliver dannet som mennesker gennem undervisningen i fagene - det er det, der er det særlige danske og nordiske syn på uddannelse, fastslog Anders Bondo Chrsitensen.
Bondo: Lad os se fremad
Og efter hans vurdering er dette værdifulde skolesyn ved at gå tabt. Derfor må lærerne træde i karakter med et klart formuleret ideal for, hvad de vil med foklkeskolen.
Kongressen bakkede altså op, dog fremlagde Niels Munkholm Rasmussen, Odense Lærerforening, et ændringsforslag, der blandt andet udskiftede ordet 'ideal' med 'værdier', og som i højere grad prioriterede debatten blandt lærere om fælles værdier end en endelig formulering af et skoleideal, "som så måske bare bliver lagt ned i en skuffe".
Men efter noget debat endte det med, at Niels Munkholm Rasmussen trak sit ændringsforslag.
Læs mere
Kongresvedtagelse om iværksættelse af drøftelserom et folkeskoleideal for Danmarks Lærerforening