For nogle år siden producerede Pixar en film, som de kaldte ”Inderst Inde”, der handlede om følelser. Nu er der udkommet en danskproduceret bog til børn i indskolingen med næsten det samme tema – altså følelser – om de syv grundfølelser. Følelserne hedder i bogen: Jeg er vred, jeg er kærlig, jeg er ked af det, jeg er nysgerrig, jeg er bange, jeg er glad og jeg er tro mod mig selv. Følelserne findes i flere grader, og de skildres i billedbogen gennem hovedpersonen Ida og hendes nære ven, Nor. Der er også nogle andre venner, nogle forældre, bedsteforældre og voksne i børnehaven, der udspiller deres forskellige roller i bogen. For følelser er noget, der udvikler sig i samspil med andre. Og følelser er noget, der kan bearbejdes på det bevidste plan.

Den gruppe, bogen henvender sig til, er i en alder, hvor de skal til at begynde at gå i skole, og i en tid med store omvæltninger og forandringer – både psykisk og fysisk. Børnene er begyndt på en frigørelsesproces, der skal vare hele livet ud. Børn ændrer ofte personlighedskarakter, når de går fra at være børnehavebørn til at være skolebørn. Det er den alder, Freud kaldte latensfasen, fordi det er den periode, hvor barnet er i gang med at udvikle sig på det intellektuelle plan, og så er den seksuelle udvikling mindre i fokus. Den er skjult.

Men kære Freud! Der er sket meget, siden du var moderne. I dag bombarderes børn med alverdens billeder, og de ved meget mere om livet og om deres omverden, end de gjorde, da Freud udviklede sine teorier. Et børneliv er i dag meget mere komplekst. Og jeg kan godt forstå, at datteren til forfatteren af denne bog har spurgt sin mor, om hun ikke nok kunne lave noget, så hun kunne klippe sine følelser ud, så hun kunne vide, hvor hun havde dem.

Det er herved gjort – og til den allerstørste guldmedalje! Første del af bogen er syv fortællinger til ugens syv dage med alle de syv grundfølelser. Der skal være styr på sagerne! Og den anden del af bogen er dialegafdelingen. Her kan man klippe-klistre, kopiere og lege sig gennem grundfølelserne, der hver har tre grader, så der i alt er 21 følelser i forskellige farver. Barnet bliver gennem legen bedre til at forstå sig selv og sine omgivelser. Og tanken er, at barnet så bliver mere følelsesmæssigt robust.

Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket. Det er så let at tro, at det handler om navlepilleri og positiv psykologi, som der findes så mange bøger om. Og som Svend Brinkmann skriver det, så ser man kun indvolde, hvis man ser indad. Denne bog ser udad med den lille tilføjelse, at der er en gps til følelserne og et indre kompas, der kan styre og navigere rundt blandt mennesker og følelser – indeni – og udenpå.

Stort tillykke med denne bog, som der bør sættes tid af til at snakke med hinanden om. Måske er denne bog en vigtigere samtalebog end de mange bøger om mobning? Jeg skal ikke kunne sige det, men kan man finde ud af, hvor man har sine følelser, som Leonora siger det, så har man det også bedre med andre. Det er i alt fald, hvad jeg tror på. Og herved sender jeg min varmeste anbefaling ud til alle jer, der kender børn i alderen 5-7 år.