Hovedpersonen Anton – 13 år – er et uheld. Et hul i kondomet, som hans lidt rodede far så elegant formulerer det. Derfor beslutter Anton sig for, at han på en eller anden måde har en forpligtelse til at gøre sin eksistens ekstra meningsfuld, men det er ikke nogen helt let opgave. Heldigvis har han en fremragende og loyal ven i den jævnaldrende Ine, der hjælper Anton med at finde kærester til faderen. Antons mor blev dræbt under 15-bussen, som det lakonisk udtrykkes allerede på side 7, og så ikke mere om det!

Anton - forfatteren? – har mange filosofiske overvejelser om dette og hint, og Gudrun Skretting har fundet frem til en dejlig tone i romanen og opfundet en vidunderlig og rørende lille figur, der langsomt opbygger sit vaklende selvværd. Han kæmper som en bersærk for det, han tror på, og venskabet med den meget kompetente Ine bliver noget meget vigtigt for hans udvikling og står som noget helt centralt igennem hele romanen.

Ine formår at tæmme Kevin, Antons onde plageånd. Hun indfinder sig pludselig i drengenes omklædningsrum med bemærkningen: ”Og du har den mindste diller i klassen!” til Kevin. Så kan han lære det!

Ine er en dejlig figur, der på den hårde måde bliver vidne til forældrenes skilsmisse, og da hun har fået meddelelsen, søger hun hjemmefra til det sted i skoven, hvor hun og Anton har mødtes så ofte. Anton finder hende, og i stedet for en masse snak lægger han pludselig armen om hende, og der sidder de i lang tid uden at sige et ord, og pludselig ændrer forholdet til Ine sig – måske til forelskelse?

”Det er bare kærligheden, siger jeg. Den kan vist forandre sig". Ja, mon ikke!

Der er hjertevarme, pudsige indfald, forviklinger, sandhed eller konsekvens, kontaktannoncer, muldtoilettet ”Fjeld-Knut”, som Antons far sælger – det er der efter Antons mening ikke megen prestige i – og meget, meget mere i "Anton og andre uheld", der vil være en fortræffelig højtlæsningsroman på mellemtrinnet og selvfølgelig også til selvlæsning.

"Anton og andre uheld" er forfatterens første roman. Det lover godt!