"Fælles professionspraksis" handler om forskellige former for samarbejde mellem pædagoger og lærere, nærmere bestemt hvordan man kan opbygge et samarbejde på tværs af faglighed.

Hvordan kan lærere og pædagoger sammen optimere børnenes betingelser for læring, og hvordan kan man tilrettelægge og udvikle et inkluderende miljø i skolen? Bogen giver nogle bud på forudsætningerne for at udvikle et godt samarbejde, og hvordan de kan udmøntes i en konkret praksis.

Syv kapitler indeholder teori, cases og konkrete metoder til praksis. Bag i bogen findes bilag, der knytter sig til de metoder, der henvises til. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering af kapitlets indhold.

Bogen beskriver, hvad det vil sige at arbejde tværprofessionelt, vigtigheden af at være nysgerrig på den andens praksis og involveret i den andens perspektiv. Den har bud på, hvordan vi får italesat og delt viden om værdier og visioner, og hvordan vi definerer de forskellige professioners kerneydelse og kompetencer i teamet. Der findes anvisninger til teamsamarbejdets hverdag i forhold til målsætninger og fokusområder eller forløb i understøttende undervisning. Den påpeger vigtigheden af elevens eget perspektiv på deltagelse i fællesskabet og i forholdet til egne læreprocesser. Den behandler ligeledes forældresamarbejdet: Hvordan bliver forældre aktive medspillere i deres børns skolegang?

Folkeskolereformen i 2014 har ført til mange nye opgaver for både lærere og pædagoger. Ingen ved endnu, om den vil bære frugt. Pædagogernes arbejde har flyttet sig fra at støtte ”den frie leg” i skolefritidsordningen eller fritidshjemmet til at blive en vigtig del af skolen. Pædagogernes arbejde skal være med til at understøtte og inkludere børn med mange udfordringer. Det samme gælder for lærerne.

Der har ikke været megen hjælp at hente til de nye opgaver, skolerne står over for. En undersøgelse har vist, at pædagogerne i mange situationer underordner sig lærerne og accepterer lærermodellen for samværet.

Jeg tænker i mit stille sind: Hvad gør pædagogerne eller lærerne med de børn, der ikke evner eller orker hele deres lange skoledag? Vil lærerne og pædagogerne anklage sig selv for ikke at gøre deres arbejde godt nok?

Bogen om ”Lærer-pædagog-samarbejde for inkluderende læringsfællesskaber” er et godt sted at begynde, hvis man leder efter inspiration til et tættere samarbejde og ideer til, hvordan det kan udfoldes.