Bureaukratisk, ukonkret og 'helt ude af proportion' er nogle af de vendinger, der har været brugt om Ellen Trane Nørbys nylige anbefaling om at oprette et uvildigt klageorgan til mobbeofre. For en lærer, der er frivillig ved Børnetelefonen hos Børns Vilkår, er børnenes trivsel det vigtigste, og han er positiv over for en klageinstans.

Jon Andersen har arbejdet i 10 år på Lindevangskolen i Frederiksberg og har i sin tid oplevet en del mobberier. Noget foregår skjult, og derfor er han bekymret på lærernes vegne, når forslaget om et klageinstans bliver bragt på bordet. Hvem får skylden? Skal læreren klandres for at overse børn, når de gør alt, hvad de kan? Som lærer er Jon Andersen bekymret ved tanken om en klageinstans, men som frivillig ved Børnetelefonen er det hensynet til børnene, der tæller.

"Jeg har hørt så mange ubehagelige historier fra børn, der ringer ind, og som har løbet panden mod muren mange gange, når de har prøvet at gå til ledelsen eller lærere. Jeg råder dem altid til at gå til en voksen, de stoler på, og hvis der ikke er det, kan en instans udefra være en god løsning", siger Jon Andersen.

Lærer skeptisk over for anti-mobbeplan

Klageorganet skal fungere konstruktivt

For Jon Andersen er det vigtigt at understrege, at en klageinstans kun er gavnligt, hvis det medfører, at børnene får mere hjælp. Derfor håber han også, at undervisningsministeriet ændrer navnet, så det undgår at lyde negativt med ordet 'klage'. 

"Bøder og straffe er en dårlig ide, for skoleledelsen har så mange opgaver i forvejen. Instansen skal ikke være en hammer, der slår nogen i hovedet", siger han.

Skoleleder-formand om ankeinstans: Helt ude af proportion

Jon Andersen sammenligner de svære situationer med skyldsplacering i mobbesager med skolehjemsamtaler, når forældreparret sidder på den anden side af katederet og diskuterer, hvem der skal have skylden for barnets uønskede adfærd. Her bryder Jon Andersen altid ind og opfordrer forældrene til i stedet tale om en løsning på udfordringen. På samme måde mener han, at en klageinstans skal være løsningsorienteret:

"Jeg vil kun have en klageinstans, hvis den består af psykologer og fagfolk, der virkelig ved noget om det her, som kan træde til, når hverken lærere, elever eller forældre ved, hvad de skal stille op. Instansen skal træde til for at rådgive parterne til at løse det uden at placere nogen skyld", siger han.

Jon Andersen mener, det er svært at håndtere de tunge mobbesager som lærer, og at der derfor er behov for nogle eksperter på området, som kan aflaste. Fra Børnetelefonen fortæller han om et eksempel, hvor en ulykkelig elev fortalte ham, at pigerne i klassen fjernede deres 'like' på hendes profilbillede på facebook.

"Mobning foregår på måder, lærere ikke har en jordisk chance for at regne ud. De ved ikke, at elever kan mobbe på den måde, men for eleven er det jo et kæmpe signal om, at 'nu er du ekskluderet fra fællesskabet", siger Jon Andersen.

Klageorgan skal være elevernes arbejdstilsyn

At være ekskluderet fra fællesskabet er noget, 16-årige Jens Vase Poulsen har prøvet på egen krop. Han er formand for Danske Skoleelever og mener, elever har ret til et sted, de kan klage over deres skole.

"Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan være imod det. Det er elevernes rettighed at have en klageinstans, som vi først får nu, og som voksne har haft altid igennem Arbejdstilsynet", siger Jens Vase Poulsen.

Jens Vase Poulsen skiftede fra sin folkeskole til en friskole, fordi han blev mobbet. Han følte, at lærere og ledelse så gennem fingre med de oplevelser, han fortalte om, for eksempel at der til 9.-klassernes sidste skoledag var nogen, der havde puttet barberblade i hans karameller. Med en klageinstans ønsker han for andre i lignende situation, at de kan få den anerkendelse, de har krav på. 

"Det handler om, at de får nogen til at sige, at mobningen ikke burde være sket, og at nogen tager ansvar for det", siger han og giver et bud på, hvem der skal tage ansvar:

"Mobning er kompliceret, og der er mange involverede. Men skolerne har de bredeste skuldre i de her situationer, og derfor burde man kunne klage over, at de ikke gør nok for at stoppe mobning", siger han.

Når tiltag mod mobning virker modsat

Klageorganet som vagthund

For eksempel synes Jens Vase Poulsen, det ikke er godt nok, at kun en tredjedel af landets skoler har en antimobbestrategi. Det mener han er noget af det, et klageorgan kan lave om på.

"Med et klageorgan kunne elever fortælle nogen udefra om, at der ikke er nogen synlig strategi på skolen, eller at skolen ikke efterlever de ting, den skriver, den gør", siger han.

Undervisningsministeriet har ikke endnu uddybet, hvordan klageinstansen skal se ud, men i den nyligt fremlagte aktionsplan mod mobning står der, at instansen skal bestå af kompetente fagfolk, der kan rådgive skolen, lærere og forældre om de konkrete sager. Det synes Jon Andersen ville være en god løsning. Om klageorganet tilmed får magt til at give skolerne bøder, som det sker i andre lande, kan undervisningsministeren ikke sige noget om endnu.