Det vækker store, glade forventninger hos læseren, når ordet kunst nævnes i forbindelse med lærerens arbejde. Udtryk som undervisning og dannelse og arbejde med eksistentielle problemer og med lærernes og elevernes personlige udvikling er heller ikke forbudt område.

God undervisning forudsætter efter forfatternes mening, at læreren har lært et håndværk. Dette er en grundforudsætning for, at læringen lykkes. Men ud over dette er undervisning også kunst. Når undervisning er kunst, får eleverne en helt speciel oplevelse af, ”at tiden og stedet forsvinder, eller at der sker en åbning af nye perspektiver, som i et sugende flow trækker en ind i nye verdener af perspektiver, eller at man får øje på sig selv og egne muligheder fra en helt ny og overraskende synsvinkel”.

Forfatterne beskæftiger sig især med undervisning som kunst i forordet, indledningen, i det sidste kapitel og i et afslutningsafsnit. De kredser om begrebet og nærmer sig det ad mange veje, blandt andet ved inddragelse af skønlitterære forfattere, og det er velgørende, at der i disse kapitler bruges et blomstrende sprog, som er ret usædvanligt i pædagogisk litteratur. Der tales om grænseoverskridelser, om lærings- og dannelsesprocesser, der bryder grænser, og om at det i nuet ikke er til at vide, hvad der på langt sigt vil sætte sig spor.

Forfatterne nærmer sig næsten euforisk en afklaring af, hvad det kunstneriske i undervisningen er, med anvendelse af begreber som uforudsigelighed, nytænkning, portåbning, overskridelse, refleksion og eksperiment, kreativ igangsætning, udfordring og nænsom frustration.

Lærerens kunstneriske talent kan kendes på, om det skaber lydhørhed og nysgerrighed, og om det åbenbarer. Jeg får associationer til Grundtvig og Kold, men disse to geniale danske pædagoger levnes der ikke plads til.

Et centralt tema i bogen er også fortolkningsprocessen i dialogen med eleverne. Der sker en gensidig selvudviklings- og selvdannelsesproces i forbindelse med lærerens og elevens gensidige fortolkning af hinandens udsagn. Vi får efterhånden skabt en opfattelse af os selv gennem alle vores fortolkninger af fortolkninger.

Der er i bogen originale ansatser til en beskrivelse af de områder i undervisning, der ikke kan forklares ud fra rationel styring. Men æstetiske og etiske aspekter ved læreprocessen bliver ikke behandlet dybtgående nok.

Bogen rummer fem kapitler, og de fire handler hovedsageligt om undervisning som håndværk. Det kunne have været interessant, hvis forfatterne var gået langt dybere i deres refleksioner om undervisning som kunst. Emnet behandles heller ikke i relation til, hvilket fagligt indhold der fremmer kunst i undervisningen. Dog fremhæves fortællingen som væsentlig i elevernes erkendelsesproces.

De fire første kapitler handler om lærerpersonlighed og relationer, om læring og motivation, læringsledelse og forståelsesfortykning, fordybelse og feedback. Selv om disse kapitler i overvældende grad har fokus på håndværksmæssige emner, er fremstillingen dog også farvet af synspunkter om læreren som kunstner.

Efter forfatternes mening er lærerens personlighed afgørende for en vellykket undervisning. Man skal være klar over, hvad man kan og skal for at stå på fast grund fagligt og etisk. Man kan bruge teoretisk viden fra pædagogiske og psykologiske fag til at orientere sig efter og som grundlag for refleksion og personlig udvikling.

Vi nærmer os også et dannelsesaspekt i beskrivelsen af lærerens professionelle personlighed, der er præget af den canadiske filosof Charles Taylor og hans tanker om stærke vurderinger og autenticitet. Stærke vurderinger bygger på, at man har et værdisæt, man styrer efter, som ikke svinger fra dag til dag som følge af personens vekslende følelser. Stærke vurderinger bygger på kvalitative valg.

Forfatterne lægger vægt på, at læreren skal give eleverne kompetencer, færdigheder og viden inden for fagene, men læreren skal også opdrage eleverne socialt, skabe en social og en demokratisk dannelse.

Læreren skal skabe et udfordrende rum. Skabe rammer, så eleverne kan gøre erfaringer. Læreren sidder for bordenden i læringsprocessen og laver spilleregler, der giver eleverne gode vaner for livet. De skal have elementære kundskaber og samtidig være nysgerrige og opdraget til at tilegne sig personliggjort viden. Helt konkret præsenteres en model til undervisningens tilrettelæggelse - 3F-modellen.

Der er masser af gods i bogen. Dens mange inspirerende tilgange til det at undervise og dens åbne ender kan ikke beskrives inden for denne anmeldelses rammer. Den kan varmt anbefales til både individuel læsning og refleksion.