Skal lærerne være til stede på skolen i hele deres arbejdstid? Nej, ikke nødvendigvis, mener københavnske politikere. Derfor besluttede en enig Borgerrepræsentation den 17. marts i år, at forvaltningen skulle i gang med at forhandle en arbejdstidsaftale med Københavns Lærerforening. Men forhandlingerne trækker ud. "De første krav fremførte vi helt tilbage i september 2015, og p.t. har vi forhandlet i mere end 6 måneder, så tempoet har været behersket", skriver Jan Trojaborg i en blog på Københavns Lærerforenings hjemmeside. I bloggen henviser han til, at andre kommuner og lokale lærerforeninger er lykkedes med at blive enige om aftaler. "Det betyder, at hver eneste odenseansk lærer nu har ret til selv at disponere over fem timer pr. uge. Et andet endnu mere overraskende resultat er opnået i Frederikssund Kommune, hvor lærerkredsen har sikret, at lærerne har fået ret til selv at råde over 7,5 timer pr. uge + to andre puljer til forberedelse, efterbehandling m.v.", skriver Jan Trojaborg.

Københavns politikere er enige om at opbløde tilstedeværelsen

Oplysning til politikere og medlemmer Der er to årsager til, at Jan Trojaborg vælger at fortælle om forhandlingerne nu. "Jeg vil sige til vores medlemmer, at vi arbejder på det her, men at tempoet er sendrægtigt. Det andet budskab er til politikere, som jo har spurgt til, hvorfor der ikke sker noget, når de nu i enighed har besluttet at lave en aftale". I København er det to gange lykkedes at indgå et forståelsespapir. Begge gange har det taget omkring fire måneder at nå til enighed. Nu har Børne- og Ungdomsforvaltningen fået en ny direktør, Tobias Stax, i spidsen for forhandlingerne. Jan Trojaborg vil ikke under forhandlingerne fortælle, hvilke emner, som volder problemer.  Samtidig ved han, at mange lærere i København har den fleksibilitet, som politikerne ønsker at lærerne skal have i en aftale. Enten fordi der er en ikke-nedskrevet kollektiv forståelse på skolen, om at lærerne selv styrer en del af deres arbejdstid. Eller fordi skolelederen laver individuelle aftaler med lærerne. "Det er et kæmpeproblem både for forvaltningen og for os. Den fælles forståelse siger, at vi skal være fuldt tilstede, men forståelsen regulerer i praksis ikke området", siger Jan Trojaborg. Her i begyndelsen af et nyt skoleår, kan det være svært at få implementeret en ny lokal arbejdstidsaftale. Derfor mener Jan Trojaborg, at det er muligt, at en ny aftale først kan træde i kraft næste skoleår. Dog kan han sagtens se, at der kan være elementer, der kan træde i kraft i midten af et skoleår. "Vi har kigget rigtig mange skemaer igennem, og man kan sagtens give læreren råderet over fem timer om ugen til forberedelse med mere. Der vil kun være få tilfælde, hvor det af skematekniske grunde ikke kan lade sig gøre". 

Radikale vil have en arbejdstidsaftale i København

Politiker vil give forhandlingerne tid Socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationens Børne- og Ungdomsudvalg Jonas Bjørn Jensen er ærgerlig over, at det tager så lang tid at nå til enighed. "Hvis det stod til mig, så kunne vi bløde de regler op om fuld tilstedeværelse i morgen, hvis det skulle være", siger Jonas Bjørn Jensen. "Det er ærgerligt, at det tager så lang tid. Samtidig må man som politiker være klar over, at det kan tager lang tid, når to parter skal blive enige. Det er ikke vores rolle at blande os". Han er klar over, at den politiske aftale, der har sat forhandlingerne i gang, er meget åben. "Men vi fik en god politisk aftale. Der er forskel på partierne, alligevel lykkes det at få alle partier med på det her. Folkeskolen har oplevet rigeligt med splittelse. Derfor er det vigtigt, at vi kan blive enige", siger han. Set i lyset af, at tilstedeværelsespligten allerede i dag blødes op på mange Københavnske skoler, mener han, at det er vigtigt, at der kommer en arbejdstidsaftale i København. "Vi kan ikke have retningslinjer, der ikke hænger sammen med virkeligheden. Det er også derfor, at vi skal have ændret retningslinjerne".