Materialets ambitioner er høje fra første anslag. Efter en kort intro med differentieret mål, der på pædagogisk vis er rubriceret i farver, får eleverne en gennemgang af de seneste års tendenser i ungdomsromanernes komplekse verden. Det er tydeligt, at bogens forfattere, Mette B. Westergaard og Loa Bille, har styr på genren, og de formår at fremhæve de væsentligste genrekonventioner og få litteraturhistoriske nedslag.

Som udskolingslærer er jeg særligt begejstret over forklaringen af begreberne oplevelse, analyse, fortolkning og perspektivering, som mange elever kan have svært ved at dechifrere og derfor roder lidt rundt i. I denne bog forklares begreberne og bringes herefter i spil i relation til det overordnede arbejde med ungdomsgenren. Dette sker i opgaverne ”Dialog med dig”, hvor eleverne skal arbejde med og reflektere over de begreber, de har stiftet bekendtskab med. Dette kan så at sige tages lige ud af bogen og bringes i spil i forhold til folkeskolens prøve og prøveform B. I det hele taget kan metodikken anvendes tværfagligt i de fleste nye prøveformer. Eleverne når langt, hvis de kan anvende begreberne i deres daglige arbejde.

Et gennemgående tema er inddragelsen af ”De ti værktøjer”, som læseren hurtigt møder. Herefter udbredes de ti værktøjer i opgaver med udvalgte værker af ny ungdomslitteratur, og her har forfatterne medtaget gode, aktuelle værker, som det dog åbenlyst er en fordel, hvis man har læst. Jeg kan forestille mig, at dette har været en overvejelse hos forfatterne, for hvor man på den ene side viser et bredt kendskab til genren ved at inddrage flere forskellige værker, skaber det på den anden side et lidt fragmenteret indtryk, fordi man som læser kan have svært ved at relatere sig til de mange forskellige eksempler. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at de ti værktøjer er yderst relevante for litteraturarbejdet i udskolingen, men de kræver en høj faglighed hos eleverne.

Ti værktøjer er meget, og de fordrer, at man som lærer overvejer, hvordan man vil formidle dem, for at eleverne ikke drukner i dem på forhånd. Bogen lægger op til, at man vælger de for det enkelte værk relevante værktøjer, hvilket naturligvis bevirker, at eleverne ikke behøver at navigere i samtlige ti. Men det kræver som bekendt viden og forståelse at kunne træffe kvalificerede valg. Her kommer dansklærerens didaktiske overvejelse på prøve.

Det vil blive for omfattende i nærværende sammenhæng at omtale alle ti værktøjer, men vi kommer blandt andet omkring centrale områder som sprog, fortællersynsvinkler, tema og motiv. Alle relevante og anvendelige.

Bogen indeholder et helt kapitel omhandlende Jesper Wung-Sungs ”Skolen” fra 2013. Romanen gennemgås systematisk, hvor værktøjerne anvendes direkte, og eleverne skal arbejde med teksten både individuelt og i læsegrupper. Jeg må med delvis skam indrømme, at jeg ikke har læst romanen endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at eleverne i forskellig grad får forståelse for litteraturarbejdet, og at forfatterne har været sig bevidste om, hvilke funktioner værktøjerne skal have i litteraturarbejdet. Som lærer er det let at se værktøjerne i anvendelse i litteraturarbejdet generelt, og de vil naturligvis kunne vægtes forskelligt.

Mod slutningen lægges der op til, at eleverne selv vælger en roman at arbejde med, og de præsenteres igen for de ti værktøjer, som de efterfølgende kan vælge imellem. På efterhånden traditionel vis arbejdes der efter en før, under og efter læsning af den valgte bog. Et naturligt selvevaluerende arbejde, hvor der igen gives plads til selvstændig refleksion. Eleverne får en guide til mundtlig fremlæggelse, og der henvises naturligvis til dansk.gyldendal.dk. På sidste side gives forslag til digitale værktøjer, såsom Explain Everything, Popplet, iMovie med mere. Meget anvendeligt og lige til at plukke.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er svært glad for ”Dansk i dybden”. Det er min personlige erfaring, at man selv i en travl hverdag kan nå at komme gennem bøgerne uden at forhaste sig, og at de qua deres begrænsede omfang er spiselige for eleverne. De føler ikke, at de sidder med en uoverkommelig opgave foran sig, og i de fleste tilfælde appellerer layout og tekstvalg til deres nysgerrighed. Netop det tydelige layout bevirker, at eleverne hurtigt kan orientere sig i materialet og bruge det ved eksempelvis prøver. ”Dansk i dybden” stiller krav til elevernes faglige læsning. Særligt vil eleverne få brug for deres multimodale læsekompetencer, men ved dansklærerens hjælp vil jeg mene, at langt de fleste elever kan profitere mærkbart ved arbejdet med ”Dansk i dybden”. ”Nye ungdomsromaner” er ingen undtagelse. Jeg glæder mig til at prøve bogen af med mine egne elever.