Sidder der i din klasse særligt sensitive børn, som har behov for afskærmning mod overstimulering og udvidet forældrebeskyttelse? Digitalsamfundets små sårbare engle?

En kritisk debatbog, der på et evidensfagligt grundlag giver sig i kast med at vurdere troværdigheden og relevansen af det nye udviklingspsykologiske begreb "særligt sensitiv", som populærpsykologisk har bredt sig blandt mange forældre og udgør en central forklaringsmodel for deres børns problemer eller særegenheder.

Moderen til begrebet er Elaine N. Aron, en jungiansk psykolog og forsker inden for børneområdet, hvis bøger har opnået stor salgsmæssig succes. Spændende: En jungianer med psykoanalytisk erfaring, der gør sig klog på børns udvikling og udkrystalliserer en speciel gruppe af menneskeheden (cirka 20 procent), der skal beskyttes mod tidens massive overstimulering, men som også har høje udviklingspotentialer. Begrebet er kønsneutralt og ikke en diagnose!

Forfattergruppen er psykologer tilknyttet Center for Angst, Københavns Universitet. De er tilsyneladende fagpolitisk kognitive adfærdspsykologer. At de ikke er jungianere, fremgår af referencelisten og deres anvendelse af teoribegreber fra denne historiske psykologtradition.

Forfatterne stiller begrebet særligt sensitiv op i forhold til tidens barndomsdiagnoser: autismespektrum-, opmærksomhedsforstyrelser (ADHD) og angstlidelser. I analysen inddrages tilknytningsteori og selveffektivitetsbegrebet (kontrol). Flot behandlet. Vi får en god indføring i eller genopfriskning af disse diagnosekategorier og betydningen rent behandlingsmæssigt. Bogen er præget af gode casebeskrivelser, relevante undersøgelser og forskningsmetodik.

Konklusionen er, at der ikke findes faglig evidens for at anvende begrebet særligt sensitiv, og at begrebet kan være farligt, idet det kan give misvisende perspektiver på barnets problemer og lede til uhensigtsmæssig forældreadfærd. Mon alle forældre er enige?

Spændende, forfriskende bog med stor relevans for alle lærere.