Anmeldelse
Fermats sidste sætning
Fermat i nyt format
En meget usædvanlig billedbog, der med udgangspunkt i en berømt matematisk sætning fortæller en sjov og skør historie, men samtidig tager sine unge læsere ved hånden på den første vandring ind i logikkens og de matematiske bevisers verden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nej, heller ikke jeg havde indholdet af Fermats sidste (læs: seneste beviste) sætning som paratviden:
Fakta:
Titel: Fermats sidste sætning
Forfatter: Jan Egesborg, Johannes Töws, Pia Bertelsen
Pris: 149.95
Sider: 32
Forlag: Alvilda
Et naturligt tal, opløftet til n’te potens (det hele tal n>3), kan ikke skrives som summen af to naturlige tal, hver for sig opløftet til n’te potens. Eksempelvis for n = 3: En terning, som er sammensat af et antal små terninger, kan ikke deles i to komplette, mindre terninger, så samtlige små terninger kommer i brug.
Frygten for – eller forventningen om – endnu mere langhåret matematik stiger markant, hvis man på forhånd desuden læser sig til, at beviset for ovenstående har været mere end tre hundrede år undervejs. Men alt dette er der nu kommet en billedbog(!) ud af …
Med flotte, farveglade og finurlige illustrationer som baggrund fortælles historien om hr. Frø, der i egen opfattelse er så klog, at han kan svare på alle de spørgsmål, som store og små dyr fra nær og fjern måtte finde på at stille ham. Det går da også, indimellem dog med nogen anstrengelse af frøhjernen, ganske godt – indtil Bille kommer forbi. Hans spørgsmål viser sig at være af en ganske anden kaliber end de banale opgaver, som hr. Frø indtil nu har løst: Lad os sige, at dette røde æble er løsningen på en bestemt gåde. Men eksisterer det faktisk? Et ganske nemt spørgsmål at svare på – eller rummer det alligevel noget luskeri …? Imens hr. Frø tænker, så det knager, bliver det røde æble først blåt og siden sort – og så ser hr. Frø lyset: Æblet eksisterer ikke, for det kan jo ikke have tre forskellige farver på én og samme tid. Derfor har gåden heller ingen løsning! Og Bille giver ham ret – hr. Frø er vel nok klog.
Forbindelsen til Fermat ligger i det modstridsbevis, som både den manglende løsning på æblegåden og beviset for sætningen hviler på. Interesserede læsere kan selv slå efter i Andrew Wiles’ mere end hundrede sider lange redegørelse; jeg vil blot opholde mig ved, at sådan kan man altså også tilgå matematikken, i hvert fald den del, der handler om logik og logisk tænkning. Det er slow food, der vist kun vanskeligt lader sig målbeskrive og målstyre; ikke desto mindre er det vigtigt, at matematikpoderne også får appetit på dén form for hjernevridning. Så alle børn og barnlige sjæle inviteres til at læse nu – og måske først forstå senere.
