I 2001 fik Danmark en blå regering efter, at Poul Nyrup havde siddet på statsministerposten siden 1993. Det skulle markeres med en ny skolepolitik. Nyudnævnte undervisningsminister Ulla Tørnæs havde derfor sammen med Socialdemokraternes Frank Jensen forhandlet en ny aftale på plads.

Hvis de Radikale og SF ville med ombord, skulle de sige ja til hele pakken, lød præmissen. Marianne Jelved blev derfor bedt om at møde op kl. 2 om natten for at se det, de to partier havde snakket sig frem til. Da hun så aftalen, var svaret nej.

Radikale stiller spørgsmål til ministeren om testene

"I dag fortryder jeg, at jeg sagde nej. For hvad skete der efterfølgende? Folketinget vedtog henover 00'erne en ændring af folkeskoleloven år efter år uden at have faglig begrundelse for det, uden at have råd fra lærerne eller nogen andre. Det er begyndelse på alt ondt i den skolen", sagde hun til et politisk møde om partiets skolepolitik i Danmarks Lærerforenings hus på Folkemødet.

Ifølge den Radikale ordfører fik partiet først indflydelse på skolepolitikken, da partiet blev en del af folkeskoleforligskredsen, da de kom i regering i 2011.

"Men når man kommer ind i et forlig, må man ikke lave om på det, der er. Hvis jeg havde siddet i gruppen i 00'erne, så kunne det godt være, at vi ikke havde fået nationale test. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men det har i hvert fald lært mig, at man skal blive i gruppen", sagde hun.

Vi har punkteret læringsmålstyret undervisning

Til gengæld glædede hun sig over, at en længere debat om antallet af mål i Fælles Forenklede Mål for nylig har ført til, at Ellen Trane Nørby har kaldt forligspartierne sammen for at reducere antallet af obligatoriske mål. 

"Vi er lykkes med at få punkteret læringsmålstyret undervisning i en vis grad. Vi er i hvert fald begyndt på det. Det er godt, for jeg blev rystet, da jeg i julen opdagede, hvad det egentlig gik ud på".

Jelved om læringsmålstyring: "Loven giver ikke hjemmel til det"

Her blev hun kontaktet af tre fortvivlede lærere, som fortalte, at de var blevet tvunget til at følge målene ned til mindste detalje.

"Og forvaltningen sagde, at de ville kontrollere, om lærerne fulgte målene. Det var grænseoverskridende at få at vide", lød det fra Marianne Jelved.

Ved sin side havde hun partikollegaen Anna Mee Allerslev, der til dagligt er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København og formand for KL's børne- og kulturudvalget. Hun tog over og fortalte, at den stramme styring af skolerne skyldes, at kommunerne er bange for at få ballade for ikke at gøre det godt nok.

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel

"Det er os, der skal sørge for, at forvaltningerne ikke laver de unoder, som Marianne taler om. Og det er os, der skal sørge for, at der er ramme- og målstyring og ikke detailstyring. Men det kræver også, at folketinget giver skolen og kommunerne ro. For når kommunerne og også jeg selv har en tendens til at ty til det, skyldes det, at man er bekymret for at blive hængt ud og gøre det forkert", fortalte hun.

Jelved: Skolelederne skal beskytte skolen


Ifølge Marianne Jelved er et af de vigtigste indsatsområder i fremtiden at rette større fokus på ledelsen på skolerne. For det er skolelederne, der skal beskytte skolen mod, at politiske tiltag bliver ødelæggende for skolen, mente hun.

"Ledelsen skal i virkeligheden beskytte folkeskolen mod al det, der kommer udefra og oversætte, hvad der er nødvendigt, at medarbejderne på skolen forholder sig til", sagde hun.

Forældre: Giv lærerne frihed

I går sagde Anna Mee Allerslev i en anden debat om folkeskolens fremtid, at hun meget gerne ser New Public Management fordufte som styringsredskab i kommunerne. Det uddybede hun i dagens debat.

"Vi har mange dygtige embedsmænd og dygtige djøf'ere, som gør det, de er blevet uddannet og trænet. Problemet er, at de er blevet trænet til new public management-regimet, og det kan de til fingerspidserne. Men de er ikke blevet uddannet til det moderne velfærdssamfund, vi har brug for i dag", sagde Anna Mee Allerslev, der i øvrigt har en fortid som formand for DJØF Studerende.

Hun mener, at der er brug for, at politikerne bliver bedre til at opdrage embedsværket til at følge de politiske tanker.

"Det er vigtigt, at vi har lokalpolitikere, som tør gå ind tage og ansvar og sørge for, at embedsmændene gør, som det er tænkt fra politikerne, så Christiansborg ikke føler, at de skal gå ind og detailregulere os. Vi har nogle kæmpe - gode - kampe med embedsapparatet i kommunerne, fordi deres baggrund er en anden. Så vi har brug for dygtigere politikere".