Jægere er et folkefærd med respekt for pletskuddet. Derfor var det også en begejstret fotograferende jæger, der tidligere fredag viste skærmen på sin smartphone til sidemanden:

"Prøv at se her: To ministre i vores forklæder. Vi kommer til at voldbruge de her billeder".

De to omtalte ministre var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og børne- undervisning og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby begge Venstre, der på folkemødet i Allinge var til et arrangement om udeskole. Undervisningsministeriet og Danmarks Jægerforbund var arrangører, og de to ministre havde fået forklæder på, fordi de sammen med en flok elever parterede et stykke kronvildt, før der var debat i teltet.

Begge ministre var vant til at omgås de nedlagte dyr:

"Hvem var det, det der ikke turde holde et ben", spurgte Ellen Trane Nørby og prøvede at få en lidt teenage-forfjamsket pige til at tage imod hjortebenet. Og Esben Lunde Larsen - der har en far, som er jæger -kunne fortælle, at for ham var de bedste stykker på dyret, ryggen og køllen.

Elevernes omgang med krondyret blev noget mere frigjort efterhånden som dyret fik trukket frakken af - og Ellen Trane havde en pointe, da hun efter partering, spurgte, "Nu tør du godt røre ved benet, gør du ikke?" til den tidligere håndsky elev.

Udeskole og reform

Da dyret var ved at være færdigparteret tog regnen til, og de voksne kunne gå i teltet for at debattere udeskole med udgangspunkt i den netop overståede partering.

Undervisningsministeren fik lov at lægge for: hvordan går det med folkeskolereform og udeskole, der nu har to år på bagen?

"Nogen steder går det rigtig godt, der er man virkelig kommet uden for klasselokalerne og er begyndt at inddrage alt fra kultur- og idrætsforeninger i undervisningen. Det er et grundfundament for folkeskolereformen, at vi i højere grad åbner skolen mod samfundet. Og så er der også steder, hvor der er rum for forbedring. Og sådan vil det være med en stor reform som folkeskolereformen - at det hele ikke bliver implementeret på en gang", sagde ministeren, og tog fat på den netop overståede partering.

"Men jeg synes, at man kan se, at når vi står med eleverne herude, så kan man se hvilket engagement, der pludselig kommer. Fra at de ikke tør røre ved de ben, der er blevet skåret af, til at de til sidst står med hele hånden inde og selv er med til at skære køllerne af. Og nu står de og laver mad. Fagene kan inddrages: Ligegyldigt om det er biologi, naturfag eller madkundskab og idræt - hvad betyder det for eksempel at leve sundt? Det giver lige pludselig mening, også for de elever, der ikke synes undervisning kun i klasselokalet er interessant. Derfor er udeskole og det at bruge den åbne skole et meget vigtigt element for at få folkeskolereformen til at fungere og flere unge til at lykkes, end vi formår i dag", sagde undervisningsministeren.

Løkke til elever: Stram jer an

 Kendte ikke kniv og gaffel

Esben Lunde Larsen fortalte, at det var vigtigt at få forståelse for sammenhængen mellem natur, miljø og vores måde at agere på.

"Derfor er Naturstyrelsens udeskole og det at bruge statens arealer en fantastisk god ramme omkring den pædagogik, der kan udfolde sig i landets folkeskoler. Derfor er vi optaget af at bruge det her, som et aktivt redskab og bruge naturen som det klasserum, det kan være", sagde miljø- og fødevareministeren.

Esben Lunde Larsen fortalte i øvrigt en anekdote fra en tur han havde været på med ministeriet til New York bydelen Brooklyn i USA- her vidste eleverne ikke, hvad de skulle bruge kniv og gaffel til, fordi de kun spiste fastfood med hænderne.

"Vores danske unge skal forstå, hvor maden kommer fra. Og des flere der bosætter sig i byerne, des længere kommer vi fra produktionsledet. Derfor er det enormt vigtigt, at vores folkeskole giver en forståelse for, hvor maden kommer fra - hvad enten det er i stalden, på marken eller i skoven", sagde Esben Lunde Larsen.

Lige så vigtigt som andet

Ellen Trane Nørby fortalte, at hun har oplevet skoleledelser, der siger, at udeskole ikke er ligeså vigtigt som andre elementer af folkeskolereformen - og det er hun uenig i.

"Det er at få en mere anvendelsesorienteret undervisning - at få skolen mere ud i virkeligheden er hele forudsætningen for at folkeskolereformen og den mere varierede undervisning til at fungere".

Forsamlingen kunne få lov at stille spørgsmål og Charlotte, der er lærer i Hørsholm kommune, fortalte, at hun tit lavede den slags temaer på tværs af fagene.

"Men det er rigtigt svært, fordi der er så lidt forberedelsestid - hvad skal vi gøre?"

Ellen Trane fortalte, at det er nødvendigt med struktur ovenfra.

"Så den enkelte lærer ikke skal være den, der koordinerer det hele, men at man simpelthen får et katalog over, hvilke muligheder, der er på 7. klassetrin. Og at man sørger for, at alle kommunens skoler kommer igennem på alle områder. Den åbne skole skal tænkes bredt med systematik omkring det. Det er vigtigt, at man ikke bare siger, det har vi ikke tid til", sagde ministeren, der mener, at det kan skabe mere læring for eleverne, hvis det bliver tænkt ind i undervisningen.

Karakterkrav, ungdomskultur og normalitet

Ellen Tranes Nørby første fredagsseance var i "Folkets hus", hvor LO og FTF havde inviteret til debat. Temaet var ungdomsuddannelser set i lyset er det nyligt vedtagne gymnasieforlig. Det hele begyndte med sangen "Livstræet" - valgt af undervisningsministeren.

"Jeg synes, det er en glad sang at starte dagen på, som sætter rammen om, hvad Folkemødet er. Nemlig, at vi kommer hinanden ved. At vi diskuterer store ting, sætter os udover den daglige trommerum og kommer lidt op i helikopteren: Hvad er vigtigt i vores samfund, og hvorfor betyder det noget, at vi har stærke demokratiske strukturer, hvor vi mødes på den her måde i stedet for at bekrige hinanden", sagde Ellen Trane Nørby.

Herefter blev sat fokus på gymnasiereformen. Ministeren forklarede hvorfor det er vigtigt, at det bliver sværere at komme i gymnasiet med den nye reform.

"Vi skal have de unge til at forstå, at vi skal have løftet niveauet i grundskolen. Jeg synes, det er et kæmpestort problem, at vi har op mod en 6. del, der forlader grundskolen uden at kunne læse og regne. Vi har en gruppe unge, der ikke får nøglerne til deres eget liv eller til det videre uddannelses og jobmarked. Derfor skal vi gøre det bedre i vores grundskole", sagde hun.

Prøve eller eksamen - kald det hvad du vil

Paradise-hotel generationen

Ellen Trane Nørby mente ikke, at de øgede karakterkrav vil presse flere unge udover kanten på grund af forøget pres.

"Vi har nogle unge, der har uforholdsmæssigt høje forventninger til sig selv, men det handler om noget meget mere end, hvad de får af karakterer. Hvis jeg går ind på en uddannelsesinstitution i dag, kan jeg godt blive bekymret, når jeg taler med eleverne, for det er ikke legitimt at have en dårlig hår-dag. Forventningerne er så høje, at de føler, de skal præstere på alle parametre. Det her handler ikke om, at vi er præcise omkring, hvilke faglige krav vi stiller. Det handler om, at vi har nogle unge, som tror man skal være perfekt og som lever i en Paradise hotel kultur, hvor man tror, man skal se godt ud, og vurderes på alle mulige ting. Det synes jeg er bekymrende", sagde ministeren.

Vigtig forventningsafstemning

Hun mener, at eleverne skal vide, hvad der bliver forventet af dem.

"Vi skal tage dialogen om, at vores samfund kun er stærkt, når alle bidrager. Man kan bidrage på mange forskellige måder, og det meget snævre normalitetsbegreb kan gøre det meget svært for en lang række børn og unge, at folde sig ud og blomstre. For de måler sig op mod noget , der fuldstændig urealistisk", sagde ministeren og mindedes sin egen skoletid.

"Vi gik i joggingtøj og var grimme - og vi gik ikke op i det. Pointen var: at man fik lov at være barn og ung, og det der skete i skolen handlede om faglighed og udvikling. Jeg oplever, at der i dag er nogle unge, der måler sig op mod nogle andre ting. Derfor handler det om den demokratiske dannelse og den brede dannelse i vores uddannelser, der skal stå stærkere. Og vi skal samtidig fortælle de unge, hvad det kræves for eksempel at blive tømrer eller elektriker", sagde Ellen Trane Nørby.

Elever nervøse for karakterræs

Veronika Schultz, der er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning var kritisk overfor ministerens analyse af karakterræset.

"Undersøgelser viser, at rigtig mange elever er bange for at række hånden op i timerne. Man har fået en kultur i gymnasiet, hvor det handler om præstation i stedet for læring. Derfor bliver jeg lidt provokoret, når ministeren prøver at gøre det til et spørgsmål om tøj. I stedet for at forholde sig til, at vi har unge, der råber op om, at vi har en usund kultur på gymnasierne? Hvad kan vi gøre for at ændre den kultur"?

Ministeren svarede:

"Det handler ikke kun om tøj - det handler om, at man føler, man skal være perfekt på alle parametre. Men det er rigtigt, at der nogle steder, hvor vi har fået en kultur, der ikke bygger på et dannelsessyn, fordi der er for lidt feedback og opfølgning. Derfor skal der arbejdes med det i den nye gymnasiereform. Så man ikke kun skal præstere - men også finde ud af, hvordan man når derhen. Og at man skal lære af sine fejl undervejs. Det at række hånden op og sige noget forkert, kan være det mest indsigtsfulde for at blive dygtigere, fordi man får en refleksion. Eleverne skal finde ud af, at det er ok at fejle, for man lærer af sine fejl, det er en del af en læringskultur", sagde undervisningsministeren.

Folkemødet på Bornholm løber fra den 16. - 18. juni. Folkeskolen.dk følger Folkemødet på Instagram og her på sitet.