Det er ikke hver dag, Danmarks Lærerforening giver udtryk for, hvem de gerne ser som undervisningsminister. Men på en af de første debatter på Folkemødet i dag, blev Alternativets ordfører Carolina Magdalena Maiers udtalelser taget så vel imod, at formand for undervisningsudvalget Bjørn Hansen gav udtryk for, at hun da gerne måtte bestride posten, hvis det stod til ham.

"Det er svært at være ret uenig i det, du siger. Derfor kunne jeg godt sige, at der har vi så en ny undervisningsminister", lød roserne med et skævt smil fra Bjørn Hansen, da ordføreren havde overstået de indledende syv minutter til at præsentere partiets overordnede tanker. I de syv minutter havde hun gentaget mange af de pointer, som hun præsenterede i et interview med folkeskolen.dk i april.

Alternativet vil tage folkeskolen fra kommunerne

Partiet vil af med Pisa og nationale test, have mere fokus på medborgerskab, dannelse, kreativitet og iværksætteri, og så "skal folkeskolen sættes fri" - og muligvis tages fra kommunerne og lægges under ministeriet ligesom gymnasierne.

Skolerne skal selv bestemme skoledagens længde

Og friheden betyder, at skolerne selv skal have lov til at bestemme, hvor lang tid eleverne skal gå i skole.

"Vi ønsker ikke en obligatorisk lang skoledag. Det ligger i præmissen om at gøre den enkelte skole mere fri, at det også betyder friheden til selv at definere, hvor lang skoledagen skal være hos os. Det vil også sige, at jeg heller ikke siger, at de danske børn kun skal gå i skole til kl. 13. Det må de selv om", svarede hun på et spørgsmål fra Bjørn Hansen.

Alternativet vil have nye fag på skoleskemaet

Det var Danmarks Lærerforening, som havde inviteret ordføreren på besøg i foreningens hus på Folkemødet på Bornholm. Hun var den første af  folketingets undervisningsordførere, som i løbet af de kommende dage kommer forbi DLF's hus til en snak om folkeskolen.

Politikerne har ikke lyttet til lærerne 

Ordførerne er inviteret til at medbringe en kommunalpolitiker, men da Alternativet endnu ikke var et parti ved seneste kommunalvalg, var ordføreren mødt alene op.

Hun følte dog næppe ubehag ved ikke at have en partifælle ved sin side. For ikke nok med at blive udnævnt som en ønske-minister, modtog hun også klapsalver fra de fremmødte, da snakken faldt på det stigende antal elever, der forlader folkeskolen til fordel for friskoler.

"De nationale test måler så præcist, man kan på 45 minutter"

"Det er jo helt skørt, hvor lange ventelisterne er på friskolerne. Det er fint for friskolerne, men udviklingen kommer jo, fordi der er mange problemer i folkeskolerne. Det handler om, at mange forældre ikke ønsker, at eleverne skal have de lange skoledage. Vi kæmper med, at lærerne forlader folkeskolen. Det er et kæmpeproblem. Og det er fordi, vi politisk har vedtaget ting, som lærerne ikke har følt sig involveret i. Det er der, udfordringen skal løses", var ordene, der udløste klapsalver.

Indfør femårig læreruddannelse - og måske fire år 

Carolina Magdalena Maier åbnede samtidig op for, at læreruddannelsen kan gøres femårig, som det blandt andet er tilfældet i Finland og flere af de skandinaviske lande. Men det skal ikke nødvendigvis være et krav med fem år på lærerstudiet.

"Måske skal det ikke være obligatorisk med fem år. Måske kan vi sige, at der er nogle, der kan tage en fireårige uddannelse. Måske kunne man godt få en eller anden form for mellemlederniveau blandt folkeskolelærer, hvor man kunne være særlig fagleder inden for et område, som kan være med til at udvikle området".