To citater om litteraturundervisning fra dette skrift karakteriserer dets indhold og skrivemåde i kortform. Først et citat fra forordet: "… jeg har set elever arbejde sig ind i tekster, meget ofte ved at blive sat i situationer, hvor kreative, pædagogiske benspænd får dem til at falde for teksten og rejse sig igen som nysgerrige læsere, der har lyst til at få hold på tekstens muligheder”. Det andet citat stammer fra et kapitel om at læse mellem linjerne i litteraturarbejde: ”Det er her, man finder det kendte at spejle sig i, det fremmede at forundres over og det stille, det stormfulde, det smukke og det forfærdelige at blive indfanget af. Som elev kan det ofte være svært at finde ord for det, man gerne vil udtrykke, og som lærer kan det være vanskeligt at afgøre, om man har opfattet elevens ord på en rimeligt dækkende måde”.

Citaterne beskriver langt præcisere end forenklede Fælles Måls målrettede, farveløse klichéer, hvad litteraturundervisning går ud på. Det handler om at tage elevernes oplevelse af skønlitteratur alvorligt og med udgangspunkt i dem arbejde sig dybere ind i teksterne.

I et tilbageblik over udviklingen inden for danskfaget citerer forfatteren en passage fra undervisningsvejledningen "Dansk 1984": ”... sproget kaldes et redskab, men er mere end det. Udtryk er nøje sammenhængende med indhold. Det er den relation, som er danskfagets særlige pointe”. I dette skrift lever forfatteren op til dette udsagns krav om, at danskundervisning skal beskrives i et sprog, der passer til indholdet.

Bogen som helhed giver et overblik over, hvilket afsæt skønlitteratur, børnebøger og litteraturundervisning har haft i de skiftende officielle bestemmelser fra "Dansk 1976" til i dag. Denne beskrivelse peger på muligheder fra fortiden, det er værd at bevare, men den idylliserer ikke de gode gamle dage. Det er langtfra alt, hvad der foregik, før skolereformen satte ind, der er værd at lovprise. Også dengang foregik meningsløs, instrumentel træning af fagets discipliner.

Denne lille bog minder om en pamflet. Pamfletten er kort og defineres ofte som et stridsskrift skrevet ind i en aktuel sammenhæng, men denne tekst er uden den satiriske snert, som ofte karakteriserer genren. Bogens synsvinkler er alternativer til målstyringens læs, forstå og hak af-pædagogik. Men den er langt mere end det. Den er en fornem kombination af stor teoretisk viden, praktisk erfaring med danskundervisning og en glæde ved oplevelsen af skønlitteraturen sammen med eleverne i undervisningens fællesskab - et samvær, hvor børnene tages alvorligt.

Pamfletten er således en historie om en engageret dansklærers oplevelser med elever med skønlitteraturen i centrum, men samtidig peger den på muligheder for at praktisere en levende litteraturundervisning, hvor der tages udgangspunkt i elevernes oplevelser og ikke i indterpning af faglige begreber. Det indledende arbejde, hvor eleverne læser og brænder på, er centralt, men naturligvis skal den umiddelbare oplevelse og samtalen om elevernes syn på teksterne senere følges op af et mere dybtgående arbejde med teksten. Forslagene til litteraturarbejde er inspireret af en receptionsæstetisk tilgang, når den er bedst.

I en holistisk tilgang til fortolkning af tekster giver forfatteren eksempler på, hvordan man kan tolke skønlitteratur ved at skrive den om i en anden genre og ved at skrive en slutning til et stykke skønlitteratur, hvor den oprindelige slutning er fjernet.

I kapitlet ”Læs og giv krop” handler det om stærke kropslige og følelsesmæssige oplevelser og erkendelser gennem arbejde med drama. Senere plæderes kraftigt for at arbejde med billeder og illustrationer som kunstnerisk udtryk i samspil med læsning af skønlitteratur. I bogens eksempler på arbejde med børne- og ungdomslitteratur som digtning og kunst er der inspiration at hente - også i værker, der rummer etiske dilemmaer. I sidste kapitel træder steder og forfatterliv ind som inspirerende rammer for litteraturoplevelsen.

Debatten om dansk som dannelsesfag og kritikken af den overdrevent målstyrede undervisning bør fortsætte på et teoretisk plan, men skal denne kritik have betydning i praksis, er eksempler på undervisningsforløb afgørende. Set i denne sammenhæng viser denne bog vejen.