"Maddannelse" har Helle Brønnum Carlsen kaldt sin nye bog, hvori hun placerer begrebet i et spændingsfelt mellem den kritiske pædagog og dannelsesteoretiker Wolfgang Klafki og den socialanalytiske selvdannelsestænkning repræsenteret af idéhistoriker Lars Geer Hammershøj. Sidstnævnte giver i et interview i bogen sit bud på, hvordan maddannelse kan tænkes.

På baggrund heraf og i forlængelse af Brønnum Carlsens tidligere bog "Mad og æstetik" undersøger og udvikler hun nogle begreber og redskaber, som kan bruges i madkundskab. Enhver madkundskabslærer kender situationen, hvor én eller flere elever ikke vil smage, fordi de ”ved”, at de ikke kan lide det. Her foreslår forfatteren at anvende gendigtning, der – sammen med selvoverskridelse – er centrale begreber i bogen, hvis man vil arbejde med maddannelse. Via gendigtningen, hvor maden sættes ind i en ny ramme, får eleven måske lyst til at smage og får måske derved en positiv oplevelse.

Det beskriver Hammershøj således, at hvis eleven ved gensmagning bedømmer maden positivt og hermed får et nyt erfaringsgrundlag, vil det føre til en erkendelse (det, jeg ”vidste”, at jeg ikke kunne lide, kan jeg faktisk godt lide), altså et skridt på vejen til dannelse.

Forfatteren fortæller selv, hvordan hun gik fra at have et negativt forhold til kål (på grund af barndommens oplevelse af en overkogt udgave af denne grøntsag) via gendigtning fik ændret sit syn på råvaren. Gendigtningen tog form af viden om kålens historiske betydning for folkesundheden og nye tilberedningsmetoder og smagssammensætninger. At kål også har appel til moderne mennesker på grund af sekundære sundhedsfremmende stoffer, gjorde også sit til forfatterens ”nye” opfattelse af kål. Således kan gendigtning flytte holdninger og medvirke til ny erkendelse.

Forfatteren beskriver de rum, der skal skabes i undervisningen, som eleverne med læreren kan gå ind i og udfordres, for at maddannelse kan finde sted. Hun bruger eksempler fra sin egen undervisning af lærerstuderende og fra praktikforløb i folkeskolen for at illustrere, hvordan undervisning kan tilrettelægges og gennemføres med henblik på at fremme maddannelse.

Bogen beskæftiger sig ikke med børns udviklingstrin. Det kunne have været interessant at få tilføjet denne vigtige dimension, især fordi selvoverskridelse kan støde på megen modstand i de aldersgrupper, der har madkundskab på skemaet, da gruppeidentiteten spiller en stor rolle.

Bogen henvender sig til lærere og forældre. Det siges flere gange i bogen, at der stilles høje krav til underviseren. Det samme kunne man sige om forældrene, og primært er bogen rettet mod undervisere i linjefaget madkundskab på læreruddannelsen. Den er et kærkomment bud på, hvordan læreren kan være med til at fremme elevernes dannelse til selvstændigt og reflekteret at træffe valg på fødevareområdet.