Hvorfor er det sådan, at skolen ikke længere skal "fremme elevens personlige alsidige udvikling", men blot "elevens alsidige udvikling"? Svaret findes i denne bog.

Bogen handler om et af de væsentligste begreber i dansk folkeskolelovning, der, som forfatterne skriver, samtidig er et begreb, der sjældent skrives om. Det er forunderligt og interessant, at det er sådan, men nu er der altså kommet en lille fin bog om en af folkeskolelovens bærende dannelsesforestillinger og et af skolelovens grundbegreber i lovens paragraf 1, der slår fast, at folkeskolen "fremmer elevens alsidige udvikling".

Bogen er inddelt i tre dele, hvor første del klarlægger begrebets udviklingshistorie, fra første gang det optræder i folkeskoleloven, hvor forfatterne fremlægger og diskuterer de grundlæggende forestillinger, der kan give begrebet betydning. Bogens anden del fremlægger erfaringer fra et udviklingsprojekt, der er gennemført på Gentofte Skole med tråde til Gladsaxe, Hadsten og Vejen Kommuner, og bogens tredje del giver bogens læsere inspiration til videre arbejde med begrebet på lokalt niveau. Det er en tredeling, der er velfungerende, og som peger hen mod bogens hovedsigte: en brugsbog for skoler, der vil udvikle deres praksis og blive klogere på, hvordan begrebet kan transformeres fra skolelov til skolepraksis.

Hvad ved vi om alsidig udvikling? Det er det hovedspørgsmål, der stilles i bogens første del. Svaret ligger i den del af skolelivet, der omhandler elevens opdragelse. Hvor skolen historisk har skullet skabe "gode kristne" eller  "styrke elevernes karakter", udtrykkes opdragelsesdelen aktuelt blandt andet i begrebet alsidighed. Traditionen er udfordret, skriver de to forfattere. Begrebet er åbent for fortolkninger og giver derfor mulighed for indholdsbestemmelse gennem samtale lokalt på den enkelte skole med lærere, elever og forældre som mulige deltagere.

Her fungerer bogen fint og vil være et godt oplæg for lokale samtaler og præciseringer: Hvad vil vi på vores skole? Hvordan samtænkes skolens undervisning i fag med begrebet om alsidighed? Hvordan samtænkes skolens opdragende virke med elevens øvrige liv og de opdragelsespåvirkninger, eleven møder her?

Aktionslæring er et af tidens modefænomener. Også lærerne på Gentofte Skole har stiftet bekendtskab med denne særlige måde at udvikle praksis på. Det er temaet for bogens anden del, der beskriver erfaringerne fra praksis. Særligt interessant er den model, der har været en del af grundlaget for lærernes aktionslæring: kompetencekubussen, der beskrives som en tredimensionel model, der gennem udpegning af en række centrale begreber peger frem mod en overordnet undersøgelsesoptik, der kan anvendes som grundlag for konkrete undersøgelser og aktioner. Modellens tre dimensioner (højde, bredde og dybde) giver en meget omfattende række af kombinationsmuligheder.

Arbejdes der for eksempel med begrebet "nysgerrighed for at lære", må dette afdækkes både i forhold til begrebets samspil med kundskaber, færdighedstilegnelse og holdningsskabelse og også i den tredje dimension; hvilken rolle begrebet kan tænkes at have for elevens øvrige arenaer i livet, altså samspillet mellem skole, hjem og fritid. Det er en omfattende øvelse, måske for omfattende for lærere at afdække igennem aktionslæring.

Der gives dog i bogens tredje del et eksempel på, hvordan modellen kan udfoldes på kommunalt niveau. I denne del gives der også mere konkrete bud på, hvordan skoler kan arbejde med at komme fra de "flotte begreber" til de "klarere mål" for, hvordan begrebet alsidig udvikling kan gives betydning i læreres og elevers hverdag. Det er fint.

Forfatterne skriver i forordet, at bogen udspringer af et større projekt, Projekt Læringsløft. Er man som læser af bogen blevet nysgerrig, og vil man vide mere, finder man derfor projektets hjemmeside og skuffes. Her er der temmelig tomt. Ikke engang bogen er omtalt, og man får ikke megen fornemmelse af liv. Det rejser naturligvis spørgsmålet: Hvorfor opretter man hjemmesider, når de ikke bliver opdateret? Det er ærgerligt - også fordi hjemmesiden måske kunne have været brugt til at supplere bogens tredje del, for eksempel med tomme udgaver af de skemaer og modeller, der bruges i bogen. Det kommer måske? Det har jo heller ikke noget med bogen at gøre direkte.

Bogen anbefales til lærere, der vil i gang med at undersøge et af skolens nøglebegreber.