Det er en garvet underviser i faget billedkunst, der her lægger et fornemt udvalg af sine erfaringer ud til fri afbenyttelse. Hun har gjort hele turen med fra formning til billedkunst, og hun har bevaret en inspirerende nysgerrighed, der rækker både bagud og fremad, midt i en tid, hvor de praktisk-æstetiske og musiske skolefag står over for store udfordringer.

Forfatterens tid som fagkonsulent fornægter sig ikke. Hun har et godt greb om de formelle sider af tilgangen til det aktuelle undervisningsfag, og bogens enkelte kapitler med tilhørende forslag til emneforløb fungerer som løftestænger i forhold til et problem, der for et par år siden blev fremhævet i en evalueringsrapport fra Rambøll, nemlig at mange lærere springer let hen over det at holde sig ajour med det formelle grundlag for de fag, de underviser i.

Og så fæstner jeg mig ved en særlig god oplevelse af, at her er en fagforfatter, der på en gang kender de formelle spilleregler, og som samtidig, med stor dygtighed, holder fast i sin egen nysgerrighed og kærlighed til selve grundfagligheden bag skolefaget – nemlig billedkunsten i al sin inspirerende mangfoldighed.

Bogen kan betragtes som et fagligt funderet idékatalog – dens indhold udgør intet mindre end en overdådighed af forslag til undervisning, enkeltforløb og klart afgrænsede afprøvninger, pædagogisk og didaktisk begrundet. Indholdet er stærkt forankret i skolefaget billedkunsts velkendte fremtrædelsesformer, dog til dels på bekostning af en mere aktuel kunstfaglig dybde. Og det er måske godt nok – hvis formålet er at skabe nysgerrighed og eksemplarisk afprøvning inden for de valgte discipliner og temaer. Omvendt betyder det, at indholdet sine steder fremstår lige komprimeret nok. I flere af de foreslåede forløb er der gods til endnu flere projekter.

Det kan diskuteres, om titlen ”Digital billedkunst” er dækkende for indholdet, hvor det mere er digitale tilgange til at arbejde med undervisningsfaget billedkunst, der er i spil, end en egentlig didaktisk tilgang til inspirationen fra værker af arkitekter, designere og kunstnere, der har valgt at arbejde digitalt.

Målgruppen for bogen er lærere og lærerstuderende inden for billedkunstfaget og den nye konstruktion "håndværk og design". Men det stopper ikke der. Mange af de illustrerede ideer og oplæg vil fint og fagligt begrundet kunne implementeres i en mere tværfaglig sammenhæng. Bogen er disponeret i otte kapitler, alle med en klar struktur og præcise referencer til det faglige kodeks fulgt af en afrunding under titlen ”Læs mere”, hvori der gives forslag til kilder, der kan supplere det primære indhold. Igen er der tale om et pro et contra. De mange litteraturhenvisninger, en del af ældre dato, giver på den ene side en god faglig klangbund og historik for den lærer eller lærerstuderende, der giver sig tid til at finde tilbage til kilderne ud fra de kommenterende noter. Omvendt kan det forekomme lige i overkanten at spendere 16 af bogens 143 sider på litteraturlister. Emnet taget i betragtning kunne lidt af pladsen være brugt på nyere titler fokuseret på det digitale.

Under kapiteloverskrifterne: "Billedkundskab", "Tegning", "Portræt", "Skulptur", "Arkitektur og design", "Animation", "Kunsthistorie" og "Eksempler på elevers præsentationer" føres vi godt rundt om ideer til arbejdet med de tidligere omtalte kernefagligheder. Undervejs bliver der inddraget farvelære, billedfremstilling og som nævnt klare konkrete ideer til afgrænsede forløb. Flere gange omtales forslag til brug af plakat som enten et element i eller en afrunding af et forløb. I sig selv en god idé, men desværre fungerer de viste eksempler mere som plancher eller moodboards til afklaring af idéudvikling end som egentlige plakater med dertilhørende krav til komposition, skriftsnit og billedbeskæring. Endnu et godt eksempel på et område, hvor bogens inspirerende indhold kunne foldes endnu mere ud.

Forfatteren stiller sig selv flere opgaver, der til tider skygger for hinanden. Den kunstfaglige tilgang er væsentlig, men er ofte grænsende til det overfladiske med en overvægt af klassisk europæisk kunsthistorie repræsenteret ved primært mandlige billedkunstnere som inspirationsflade.

For eksempel er der i kapitlet om portræt som genre en kort intro til det klassiske europæiske portræt med eksempler fra 1400-tallet, 1500-tallet, 1600-tallet og 1800-tallet. Selfien omtales kort, men vises ikke. Dernæst følger et forslag om at bruge den interaktive skærm til at hente portrætter ind, her nævnes: 22 mandlige kunstnere (primært malere, heraf otte danske) og så Frida Kahlo! Oplæg til at arbejde med computergenereret portræt – selvportræt – hvem er jeg? Godt emne – lidt ærgerligt, at hovedparten af kilderne er ret gamle – og at hverken pop art eller graffitigenerationen ikke for alvor er med.

Der er som supplement til bogens indhold oprettet en hjemmeside, hvor flere af eksemplerne fra bogen er lagt op til download, kopiering eller fri inspiration. Desuden er der i bogen føjet mange praktiske oplysninger ind her og der, for eksempel om copyright, der kan være et problem i denne hurtiggående digitale tidsalder. Vigtig pointe, der ikke kan fremhæves nok. Eneste lille redaktionelle anke omhandler manglen på et afsluttende indeks og en sidste grundig korrektur. Med så omfattende en faglighed og så mange relevante referencer, som kendetegner det samlede indhold i bogen, er det pokkers ærgerligt, at der ikke har været tid eller energi til de to ting.