Kære alle, der har fulgt 'debatten' mellem mig og Morten!

Jeg er meget ked af den reaktion, min bog har udløst hos Morten Misfeldt. Jeg har ikke haft nogen intention om at såre nogen med min analogi mellem Det Tredje Riges Sprog og læringsnysproget, men i lyset af samtaler både med Jeppe Bundsgaard og Morten er der grund til at præcisere nogle ting og få manet nogle uhensigtsmæssige spekulationer i jorden.

For det første er der tre af mine venner, der uafhængigt af hinanden har peget på, at det med Orwell og Klemperer i bogens kapitel 1.5 burde have været anbragt sidst og ikke først i bogen, fordi det på dette punkt i læsningen ikke er klart, hvad mine analogier er begrundet i. Den kritik tager jeg til efterretning, og jeg burde som minimum havde tydeliggjort, hvilke spekulationer og antagelser analogien ikke bør give anledning til. Det sidste citat fra Klemperers bog får lov til at stå i luften som et spørgsmålstegn, der peger i for mange retninger, og som åbner for alt for mange fortolkninger.

For det andet har jeg forståelse for, at man kan føle sig krænket og blive stærkt følelsesmæssigt berørt af at se et arbejde, man selv har deltaget og været engageret i, blive forbundet med Det Tredje Rige også selv om det ’kun’ er dets sprog. Det gælder særligt, når associationen sker i en debatbog, der bliver brugt ind i en faglig kamp, hvor fronterne nogle gange bliver trukket hårdt op – nogle gange også for hårdt. Når denne faglige kamp, som blandt andet foregår på Folkeskolen.dk (men som jeg ikke tidligere har fulgt), danner kontekst for fortolkningen af min analogi, fører det til den opfattelse, at jeg har ’trukket nazikortet’ (i sig selv et afskyeligt udtryk).

For det tredje skal jeg beklage hårdheden i min egen retorik over for Morten. Mine indlæg har ikke levnet ham mange rum at være i, og det er naturligvis hårdt for ham at se, hvilke reaktioner mine indlæg har afstedkommet. Jeg har naturligvis et medansvar for det, og det skulle aldrig have været kommet så vidt. Morten skulle blot have ringet til mig eller have inviteret mig på en øl i stedet for at igangsætte en debat, som vi ender med ikke at kunne føre meningsfuldt til ende. Og jeg skulle have været langsommere på tasterne og tænkt mig lidt bedre om, inden jeg gav startskuddet til, hvad der let kan opfattes som en smædekampagne. Vi skulle helt enkelt have talt med hinanden i stedet for at kaste os ud i denne form for ansigtsløse kommunikation, hvor vi let ender med hverken at kunne forstå eller respektere hinanden, fordi det billede, vi i vores retorik skaber af den anden, overskygger den person, der altid er bag billedet.

Afslutningsvis er der grund til at pege på ét grundlæggende forhold: Hverken Jeppe eller Morten bærer noget ansvar for udviklingen og kolporteringen af det læringsnysprog, som knytter sig til ’læringsmålstyret undervisning’, og som jeg leverer en kritisk analyse af i min bog. Jeg refererer ingen steder til tekster eller udsagn af Morten og Jeppe.

Morten har sammen med to andre forskere og repræsentanter for en række organisationer været med til at udvikle rammen for forenklingen af Fælles Mål og har – sådan har jeg forstået det – givet respons på en række af de nye læreplaner, heriblandt dem for naturfag, som i min opfattelse er blandt de bedste, og som udmønter en kompetencetænkning, samtidig med at de fastholder et indholdsmæssigt fokus. Det gælder helt tydeligt læreplanen for geografi. Der er således intet grundlag for at lade Mortens arbejde omfatte af min generelle diskurskritik.

Jeppe har siddet som menigt medlem i den arbejdsgruppe, der lavede forenklede Fælles Mål for dansk, og bærer således intet ansvar hverken for rammesætningen af arbejdet eller udarbejdelsen af diskursen omkring ’læringsmålstyret undervisning’. Jeg kan være kritisk over for den nye læreplan for dansk, og Jeppe er uenig med mig i denne kritik, men det er så en diskussion, vi må tage, når tiden er til det, og lejligheden byder sig. Folkeskolen.dk er næppe det rette forum.

Keld Skovmand