En bog skal bedømmes og vurderes på sine egne præmisser. Forfatteren præsenterer sin bog som et personligt inspirationsmateriale. Ikke en teoribog, ikke et undervisningsværktøj, ikke en opslagsbog, men en formidling af personlige erfaringer og oplevelser med at planlægge og afvikle gruppevejledning i folkeskolens ældste klasser og oplevelsen af samspillet mellem vejleder og de unge elever.

De personlige erfaringer fokuseres ud fra forfatterens interesse for samspillet mellem læreprocesser og samspilsprocesser, når disse tilrettelægges og gennemføres ud fra en dybfølt dedikation for mindfulness. Denne dedikation medfører undervejs et noget floromvundet sprog, der farves af følelser, hengivenhed og en absolut tro på værdien af brugen af mindfulness i omgangen med mennesker.

Der beskrives overvejelser og opvarmningsforløb og en række øvelser og metoder fra flere områder, nogle i forvejen kendte for vejledere og lærere, men her set i lyset af troen på, at mindfulness virker befordrende på menneskelig udvikling og menneskeligt samvær. Øvelser med navne som Drømmerejsen, Karrieretrappen, Karrierehjulet og Kongestolen. Alt vinklet ud fra én vejleders egne oplevelser og erfaringer som vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning og alt givet videre som inspiration for andre professionelle landet over.

Det er som bekendt vanskeligt at overføre og anvende andres personlige oplevelser på arbejdssituationer overalt på landets skoler, specielt ihukommende at alle jo nok ikke er hooked på mindfulness. For at være modtagelig og tro på effekten af mindfulness skal man være positivt indstillet over for fænomenet. Det kan man ikke forvente, at alle elever er, og derfor risikerer man måske det stik modsatte, nemlig antipati mod vejledningen og vejlederen. Og som vejleder skal man også selv tro på værdien af mindfulness. Er det ikke en del af en selv, bliver det straks gennemskuet. Det er jo mere end blot en metode. Det involverer hele filosofien bag, og accepterer man ikke den, kan falskheden hurtigt skinne igennem med et dårligt forløb til følge.

Forfatteren beskriver sine tanker omkring forberedelsen af gruppevejledningsforløb i 7., 8. og 9. klasse, sin planlægning, de valgte øvelser, sin ageren i den enkelte situation og resultaterne, absolut positive, der efterfølgende kan inddrages i det videre forløb. Praktisk og godt beskrevet.

De store teoretiske sving udelades, men dog er der undervejs mange citater og henvisninger til teoretikere, filosoffer og andre nøglepersoner, der, mærker man, betyder meget for forfatteren. Navne som Eskild Tjalve, Rudolf Steiner, Carl Rogers, Eckhart Tolle, Poehnell og Amundson optræder under afsnittet ”Helhedsorienteret gruppevejledning – i samspil med vejlederens personlige værdier”. Dette afsnit vil sikkert udfordre læseren og sætte overvejelser i gang om egen livspraksis, eget menneskesyn, etiske overvejelser og udfordringen i at håndtere og udføre vejledergerningen i et system, hvor paragraffer og økonomiske rammer, politiske mål og systemtænkning gennemsyrer hverdagen.

Er der plads til at udfolde sin tro på mennesket, arbejde med et positivt menneskesyn og leve op til kravet om etik i dagligdagens indsats? Denne diskussion tages ikke, men forfatteren er opmærksom på problemet og påpeger, at også vejlederen selv kan have glæde af mindfulness som en hurtig og effektiv måde at finde indre ro på – hvilket er vigtigt sammen med, understreges det, en god nattesøvn som fundament for vores psykiske og fysiske robusthed.

Alt i alt en anderledes og tankevækkende bog om vejledning og samspillet mellem mennesker, mellem vejleder og ung, mellem lærer og elev og mellem samarbejdspartnerne folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.