Undervisningsminister Ellen Trane Nørbys argumenter om, at kommunerne har brug for fleksibilitet for at kunne modtage de mange flygningebørn, prellede af på ekspertpanelet ved Lærerforeningens høring fredag. Panelet var inviteret til høringen for at fremlægge forskning om, hvad der virker i undervisning af flygtningebørn.

Ifølge panelet kommer det nye lovsforslag kun til at have negative konsekvenser for flygtningebørnene.

"Hvis vi ser på, hvad det er for et idegrundlag, folkeskoleloven hviler på, så er det inklusion. Det her lovforslag gør det modsatte. Det ekskluderer", sagde Bergthora Kristjansdottir, lektor og Ph.D. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), ved høringen.

Panelet bestod også af Jette Thulin, konsulent ved Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp, Mette Ginman, lektor og udviklingskoordinator ved Professionshøjskolen UCC og Line Barfod, advokat og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

Ellen Trane: Ny flygtninge-undervisning ikke grundlovsstridig 

Børnene har brug forudsigelighed

Panelet kunne i stedet fortælle, hvad forskningen viser, der skal til for give flygtningebørn en ordentlig modtagelse og undervisning.

"Tryghed er grundlaget for al god læring. Og det er noget, de her børn har meget mere brug for. De er berørt af de oplevelser, de har fået, og nogle er traumatiseret ret voldsomt. De er påvirket af den stress, som forældrene også er udsat for både i kraft af selve flugten, men også det at skulle finde sig til rette", sagde Jette Thulin fra Integrationsnet.

Det betyder, at flygtningebørnene har brug for ro, forudsigelighed og normalitet. Og det kræver, at børnene får selskab af profesionelle, som ved, hvordan man håndterer dem.

"Børnene har brug for at få genetableret lysten til at være til, lysten til at udvikle sig og lysten til at lære. Og evnen til at lære, for den kan nogle have mistet undervejs. De har brug for nogle professionelle folk, som kan opstille nogle rammer for dem, så der er denne her forudsigelighed og indgående kendskab til metoder, som fremmer børns nysgerrighed", sagde Jette Thulin.

Opgaven skal løftes i flok

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne kan oprette særlige tilbud. Flygtningebørn kan derfor risikere at bliver undervist uden for folkeskolen. Et tiltag, som Mette Ginman fra professionshøjskolen UCC mener, er forkert.

"Flygtningebørnene skal ikke skydes ud i særlige tilbud. De skal ind og være en del af skolen fra dag ét på alle måder, de kan finde på", sagde hun.

Når barnet bliver en del af skolen, er det vigtigt, at hele skolen arbejder sammen.

"De bedste resultater kommer, hvis alle arbejder sammen om, at vejen for den enkelte elev skal blive så god og understøttet som muligt. Overgangen mellem modtageklasser og almenklasser er afgørende. Svensk forskning viser, at det kan knække fuldstændig over. Det kan være fantastisk det, der foregår i det første tilbud, men hvis ikke det følges op, så sidder man og er tabt. Man kan få tilbagefald, og læringen kan stoppe", sagde Mette Ginman.

Og netop et stærkt fællesskab er, hvad flygtningebørnene har brug for.

"Tilhørsforholdet i det her fælleskab er vigtigt, ellers bliver de marginaliserede. De har behov for at blive set og anerkendt for de kvalifikationer og kompetencer, de har, så de kan mestre sig selv igen. Så de får mulighed for at blive gyldige borgere i vores samfund", sagde Jette Thulin fra Integrationsnet.

Lærere: Mon de lytter?

Ministeriet går imod anbefalinger

Panelet henviste flere gange til en ny rapport lavet af evalueringsinstituttet Eva. I rapporten (se link til højre) kommer Eva med nogle anbefalinger til, hvilke forhold der skal sikres, for at give flygtningebørnene de bedste forudsætninger.

I rapporten står, at der er behov for mere ensartede tilbud i kommunerne. Der skal være brobygning mellem modtagerordninger og den almindelige undervisning. Der er behov for tværgående lærersamarbejde, efteruddannelse af lærere og et kvalificeret grundlag for at evaluere sprogfærdigheder.

"Eva siger, der er behov for brobygning mellem modtagerordninger og den almindelige undervisning. Det er lige præcis det, som lovforslaget, som det er nu, ikke vil kunne bruges til. Det lovforslag går stik imod de anbefalinger, som Eva har givet ministeriet", sagde lektor og Ph.D. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Bergthora Kristjansdottir.

Lærerne i modtageklasser mangler uddannelse og støtte

Folkeskolen nr. 3 var dedikeret til undervisningen af de mange børn af syriske flygtninge, som Bornholms Kommune har valgt at samle modtageklasser i Nexø. Nu lægger regeringen og KL op til langt færre krav til undervisningen af nyankomne flygtninge. Læs eller genlæs artiklerne fra temaet her:

Fra bomberegn til sneboldkampClara og TamaraEn videre horisont Forsker:
 Besparelser kan skade integration af flygtningebørnKatrine og YaraWail og Asta Lærere mangler kompetencer til at undervise flygtningebørn