Underlødig! Sådan lød i 1976 dommen over Bent Hallers bøger om det hårde liv i betonslummen i Aalborg. Hallers skildring af vold og homoseksualitet var for hård kost for nogle. I dag er der ikke rigtig noget "underlødigt". Kulturen har rykket sig og med den børnelitteraturen, der vrimler med historier om unge, der prøver at finde sig selv og deres seksualitet. Der bliver sprunget ud på livet løs.

"Nikolaj – Bøsser, bumser og beskidte sokker" af Mark Liebst er entydigt en ud af skabet-historie. Egentlig ved de fleste omkring Nikolaj godt, at han er bøsse: Hans bror har læst hans dagbøger med homofantasier; hans mor har hørt, når broren har talt om det med Nikolaj; veninden, der selv er lesbisk, har set det. Læseren ved også fra starten, både at Nikolaj er homoseksuel, og at han selv er klar over det, blandt andet fordi fortællingen løbende afbrydes af Nikolajs sensuelle drømmerier.

Men Nikolaj er bange for at komme ud af skabet, fordi han er bange for drillerierne, men også fordi han faktisk er forelsket i Jannik fra klassen. Jannik er en fjern figur for Nikolaj, men et projektarbejde bringer dem sammen og åbner nye veje. I historien om deres venskab og i den flydende overgang mellem venskab og kæresteforhold ligger der i bogen skitsen til en medrivende historie. For heller ikke Jannik er helt sikker på sin seksuelle orientering undervejs. I det hele taget rummer bogen rammende skildringer af en teenagetid præget af bumser, rodede drengeværelser, porno og vaklende identitet.

Desværre folder denne egentlig gode historie sig ikke ud. For det første mister den flyvehøjde, fordi alt for meget bliver lagt åbent frem fra starten: Vi er ikke i tvivl om, at Nikolaj på et tidspunkt vil springe rigtigt ud, og at det vil gå godt. For det andet afbrydes bevægelsen hen mod en dynamisk og fængende historie af, at fortælleren blander sig med generaliseringer og meninger om vejen ud af skabet, som gør teksten klodset og tung.

Mark Liebst har utvivlsomt lagt (eget) blod, sved og tårer i at fælde sin (egen) historie ned, så andre i samme situation vil kunne spejle sig i dilemmaerne, mobningen, usikkerheden med videre. Men romanen lider under, at Liebst ikke lykkes med at omforme sine private erfaringer til en fortælling, som giver læseren mulighed for at leve sig ind i fortællingen. Dertil er teksten for løs i sin struktur og for belærende. En konstruktiv og stringent forlagsredaktør ville sikkert kunne manøvrere romanen på plads, så fortællingen og ikke moralen blev det centrale. Et forlagsblik ville sikkert også have hjulpet på en voldsom mængde af formelle og grove sproglige fejl, der skæmmer helhedsindtrykket.

"Nikolaj – Bøsser, bumser og beskidte sokker" har et lødigt ærinde: Drenge som Nikolaj skal vide, at de ikke er alene. Problemet er blot, at ærindet kommer til at overdøve en i grunden meget stærk historie.