I forbindelse med Folkeskolereformen med ikrafttræden fra august 2014 for fremmedsprogene/tidligere sprogstart og krav om dokumenterede undervisningskompetencer hos lærerne i folkeskolen satte jeg mig for at undersøge de baggrunde, som studerende i læreruddannelsen måtte have for deres valg af faget fransk.

Formålet var at finde svar på følgende:

1)      De studerendes faglige og personlige begrundelser for valg af fransk som fag i læreruddannelsen

2)      De studerendes mulighed for fransk som fag I grundskole

3)      De studerendes faglige niveau fra gymnasiet eller HF eller andet tilsvarende uddannelsesniveau

4)      De studerendes faglige niveau fra anden uddannelsesmæssig baggrund end punkt 2 og 3, fx skolegang/uddannelse i Frankrig eller andet land/område med fransk som fælles uddannelsessprog

Jeg har således uddelt et meget enkelt udformet spørgeskema (Andersen & Christoffersen, 1982) med det formål at få så mange svar som muligt. Spørgeskemaerne blev uddelt over to år til nye studerende på hvert hold/modul.

En sammensat gruppe

De studerende i franskfaget er en meget sammensat gruppe, både aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt. Aldersmæssigt strækker gruppen sig over et spænd fra 21- 50+. Uddannelsesmæssigt optages såvel ordinære studerende som enkeltfagsstuderende, der læser fransk med det formål at få undervisningskompetence i faget. Der er ligeledes merit- og fjernstuderende på holdene.

Jeg uddelte spørgeskemaet til 38 nye studerende og fik 38 skemaer retur. Det skyldes givetvis den meget enkle udformning og det faktum, at de studerende fik tid til at besvare skemaet i timerne (det tog i gennemsnit 15 minutter at besvare skemaet).

Følgende tekst indledte spørgeskemaet:

Velkommen til dit valg af linjefaget fransk i læreruddannelsen med undervisningskompetence i fransk i grundskolen som mål (i et samarbejde med alle dine øvrige fag i læreruddannelsen).

En ny undersøgelse (www.uvm.dk) viser, at 91% af fransklærerne i grundskolen har linjefagskompetencer eller tilsvarende. Det er et dejligt højt tal men påpeger/afslører ikke det faktum, at kun ca. 10-15 % af alle elever fra loven af 1993 og frem til i dag har haft fransk i grundskolen (hvor fransk kan tilbydes som fag fra 7. klasse eller valgfag fra 8. klasse).

Med folkeskolereformen, der kan træde i kraft fra 2014/2016 kommer fremmedsprogsfagene til at fylde meget i folkeskolens dagligdag med obligatorisk engelsk fra 1. klasse, obligatorisk valg af tysk/fransk fra 5. klassetrin og obligatorisk valg af valgfag fra 7. klassetrin – herunder udbud af flere sprogfag. Der bliver derfor et stort behov for fransklærere med undervisningskompetence i fransk i et meget længere forløb end tidligere.

Jeg vil bede dig besvare følgende spørgsmål for at få 1) et indblik i dine begrundelser for valg af fransk som undervisningsfag og 2) din uddannelsesmæssige baggrund ( ikke som en kontrolforanstaltning men af ren  faglig interesse for at få et indblik i, hvilke uddannelsesforløb de 10-15% ( som du jo kan tilhøre) har haft):

Spørgsmål 1: Hvorfor har du valgt fransk som linjefag (angiv gerne både faglige og personlige grunde)?

Dette åbne spørgsmål gav anledning til mange svar men opsamlende dækker svar fra to studerende meget godt for alles svar:

X: ”Jeg har altid været glad for det franske sprog, men har også overvejet jobmulighederne, når man engang bliver færdig”

XX: ”Jeg er helt vild med sprogfag, jeg har haft fransk i folkeskolen. Og efter HF tog jeg først fransk på B-niveau og efterfølgende på A-niveau. Fransksproget har fanget mig helt vildt, og det er derfor jeg har valgt det som linjefag. Også så jeg kan danne mig en sprogfaglig profil”.

Spørgsmål 2 vedrører de studerendes mulighed for at få franskfaget i deres grundskoleforløb:

26 studerende ud af de 38 har haft fransk i deres grundskoleforløb:

14 studerende har haft fransk fra 7. klassetrin i folkeskolen

 2 studerende har haft fransk fra 8. klassetrin i folkeskolen

 1 studerende har haft fransk fra 9. klassetrin i folkeskolen

 6 studerende har haft fransk fra 7. klassetrin i anden skoleform, fx privatskole i Dk eller andet land

 3 studerende har haft fransk fra 8. klassetrin i anden skoleform, fx privatskole i Dk eller andet land

Spørgsmål 3 vedrører de studerendes mulighed for at få franskfaget på gymnasieniveau eller lignende:

14 studerende har haft fransk på A-niveau

14 studerende har haft fransk på B-niveau

 5 studerende haf haft fransk på lignende niveau, fx HF

Spørgsmål 4 vedrører de studerendes uddannelsesmæssige erfaringer med fransk i anden form, fx fransk uddannelse eller påbegyndte universitetsstudier:

8 studerende har andre uddannelsesmæssige erfaringer

3 studerende har gået i skole og studeret i frankofont land

Spørgsmål 5 vedrører de studerendes sproglige og personlige erfaringer med fransk, fx au-pair ophold, familierelationer i fransktalende land, etc.:

 6 studerende har været au-pairs i et fransktalende land

19 studerende har familie- eller vennerelationer eller har arbejdet i et fransktalende land

Spørgsmål 6 vedrører de studerendes mulige undervisningserfaring i franskfaget inden studiestart:

10 studerende har erfaring som vikar eller undervisning i privat regi

Et positivt tilvalg

Opsummerende kan man tegne en skitse til en franskstuderendes profil der signalerer, at franskfaget er et bevidst og positivt tilvalg som fag på baggrund af – for mange – lange undervisningsforløb fra grundskole til gymnasium eller tilsvarende – enten i en dansk eller en frankofon kontekst. Endvidere har ganske mange andre sproglige og personlige erfaringer med sig, som kvalificerer deres valg af fransk som fag og som en del af en kommende sprogprofil i deres arbejde som lærere i grundskolen.

Baggrundslitteratur:

Andersen, B. H. & M . N. Christoffersen (1982) Om spørgeskemaer. København: Teknisk Forlag.

Hauge Jensen, N. (2013) Hvad skal vi med fransk i folkeskolen?, Fremmedsprog i skolen/Liv i skolen, 2, 52-57.

Gregersen, A. S. (2013) Flere sprog styrker identitet og dannelse, Fremmedsprog i skolen/Liv i skolen, 2, 86-89.

Gregersen, A. S. (2009) Fransk i dag, Sprogforum, 45, 25-28.

Gregersen, A. S. et al. (red.)  (2015) Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis, 2. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Sprogforum 58 (2014) Begyndersprog ( Temanummer).