Folkeskolen.dk talte med lærer i Roskilde Lasse Bak Sørensen om målstyring for en måned siden. Han mener, at læringsmålstyret undervisning ødelægger lærerens forhold til eleverne, ødelægger klassefællesskabet og er umulig at gennemføre i praksis. Men Koras første måling af lærernes syn på reformen viste i efteråret, at flertallet af de lærere, der overhovedet arbejder med Fælles Mål, også bryder dem ned i konkrete mål for eleverne. Og blandt de interviewede lærere var der mange, der var meget positive over for læringsmålstyring. Kristina Rosenkrands Petersen, lærer på Skolen ved Søerne på Frederiksberg, er en af de lærere, der arbejder målstyret og oplever, at de nye forenklede Fælles Mål en gode, tydelige og brugbare.

Lærer: Læringsmål ødelægger forholdet til eleverne 

"Jeg tænker især, at der er rigtig meget hjælp at hente til nyuddannede lærere, og de er også rigtig gode i skole-hjemsamarbejdet, fordi de er skrevet, så alle kan forstå dem, så man som lærer tydeligt kan forklare, hvad det er, eleverne skal lære", siger Kristina Rosenkrands og understreger, at hun oplever, at hun med målstyring har velfungerende, motiverede og engagerede elever med et godt klassefællesskab. Og hun kan godt få det til at lykkes i praksis:

"Jeg kan godt nå mit arbejde. Men jeg har også arbejdet med det her, siden jeg begyndte som lærer, og jeg har været i specialundervisningen, hvor man hele tiden er nødt til at stoppe op og justere sine mål", siger Kristina Rosenkrands, mens hun viser rundt i sin 3.-klasse, hvor målene for det igangværende forløb om genretræk hænger på væggen, og eleverne har lavet plancher med "genretræer", hvor hver enkelt litterær genres karakteristiske træk er blade på træerne.

For hende er målstyring en naturlig del af lærerarbejdet - og af de fleste andre opgaver, man kan påtage sig. Man sætter sig et mål, man evaluerer og justerer.

Men kan du ikke være bekymret for, at dine elever går glip af den oplevelse, det er at læse en god historie - fordi de læser med det klare mål at lede efter genretræk?

"At litteratur skal være en personlig rejse og en oplevelse er jo også et mål", svarer Kristina Rosenkrands. "Lige nu læser vi 'Kaskelotternes sang' - en klassiker, hvor jeg ved, at hvis de kan læse den sidst i 3. klasse, så er de dér, hvor de skal være. Foreløbig læser de den bare, så de får læseoplevelsen, og så hen ad vejen taler vi om nogle ting i teksten. Sådan husker jeg da også, at min egen, gode, dansklærer gjorde! Men selvfølgelig skal vi ikke fjerne læseoplevelsen uden filter".

Et fælles sprog

Set med Kristina Rosenkrands' øjne er det en fordel for hende som lærer og for elever og forældre, at man har et fælles sprog for, hvad man sådan nogenlunde skal have været igennem ved slutningen af 4. klasse.

"Men vi skal selvfølgelig ikke hen til, som det er i Frankrig, at den 1. november læser alle 4.-klasser i hele landet side 42 i læsebogen. Så ryger fleksibiliteten. Hvis Mads' far og mor er gået fra hinanden, og det er det, der fylder for eleverne lige nu, skal vi kunne tage fat på det. Vi skal jo have nogle hele børn ud af det - det har de nogle andre ansat til i de franske skoler!"

For Kristina Rosenkrands har elevplanen været omdrejningspunktet for at sætte mål for hver enkelt elev. I Forældreintra har hun først på skoleåret opstillet en elevplan for hver enkelt elev med mål for, hvad han eller hun skal arbejde med og lære i løbet af skoleåret. Planen taler hun med både elev og forældre om, og sidst på skoleåret er det så hendes måde at tjekke, at også de overordnede mål for hver enkelt elev bliver nået - igen i samtale med elev og forældre.

Men samtidig er der de Fælles Mål, og hun fortæller også, at hun har mere eller mindre formulerede mål for hver eneste undervisningslektion.

Hvordan kan du nå at bryde Fælles Mål ned i dine egne mål og samtidig sætte mål for hver eneste elev?

"Det gør jeg løbende i undervisningen. Når jeg for eksempel beder eleverne om at skrive en novelle og få så mange af genretrækkene fra træet med. Så forventer jeg måske af én elev, at hun har alle bladene med, mens en anden måske bare skal have to med. Det taler vi om, når de beder om hjælp", forklarer hun og viser den lille laminerede læringsstige, som hver elev har i sin bog. Her skriver hun de næste mål for elevens skrivning og hakker dem af, efterhånden som de er opfyldt.

"Det er ikke fair, hvis man faktisk har nogle mål, og man så ikke fortæller børnene det. Hvis man fx beder dem tegne et hus og bagefter roser dem, der har tegnet en dør og fire vinduer. Alt andet lige er der flere børn, der har mulighed for at opfylde succeskriterierne, hvis de er tydelige", fremhæver hun og understreger, at der selvfølgelig også - ind i mellem - skal være opgaver, hvor selve målet er, at eleverne skal skabe noget kreativt.

Læringsplatformen gør langsommere

Ligesom i Roskilde, hvor Lasse Bak Sørensen er lærer, skal lærerne på Frederiksberg bruge læringsplatformen MinUddannelse. Og den er Kristina Rosenkrands foreløbig ikke imponeret af. Men hun gør det, og nu er det så dér, forældrene skal læse hendes elevplan:

Digitale læringssystemer sætter fokus på data og mål - ikke på bløde processer 

"Jeg har sagt til forældrene, at det bliver ikke som det plejer, for Frederiksberg Kommune har besluttet, at nu skal vi arbejde i det her system".

Hun har kunnet sætte målene fra Fælles Mål ind på sin årsplan, og hun kan også selv skrive egne læringsmål til. Men umiddelbart kan hun ikke se, at hun kan evaluere på, om eleverne når de mål, hun selv har formuleret.

"Men nu har jeg bestilt tid hos vores superbruger, og så må vi se", siger Kristina Rosenkrands.

Men går dit forberedelsesarbejde hurtigere eller langsommere med det nye værktøj?

"Langsommere, jo. Men jeg skal også lære en ny platform at kende".

DLF Mener: Læringsplatforme