Anmeldelse
Dreng
Et unikt indblik i en anderledes ungdom
Romanen ”Dreng” handler om at være transkønnet, og hvordan det er at være barn og ung, mens man har den slags store identitetsproblemer at tumle med. Marja Björk skriver gribende og i øjenhøjde med læseren. Sproget er let, lyst og nøgternt trods det tunge emne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selvom "Dreng" er en roman, føles det fra tid til anden mere som en dagbog. Skrivestilen er fragmenteret med små kapitler, der hopper i tid. Den er skrevet som erindringer og er da også dedikeret til forfatterens egen søn Luka, hvis oplevelser den baserer sig på.
Fakta:
Titel: Dreng
Forfatter: Marja Björk
Pris: 260
Sider: 176
Forlag: Turbine Forlaget
Det gør den virkelighedsnær og let at gå til både som frilæsning og til brug i danskundervisningen. Man får serveret et unikt indblik i en anderledes ungdom. Bogen giver virkelig fine eksempler på, hvordan det er at være et barn, som ikke passer ned i kønskasserne, og hvor ofte det gør ondt, når omverdenen kategoriserer barnet som det forkerte køn.
Det er en fantastisk chance for at kunne tale om identitet, kriser, familie, krop og seksualitet med sine elever, hvor det forbliver nærværende og nede på jorden. Selvom der ikke sidder mulige transpersoner i ens klasse, sidder der nok nogle, som føler sig anderledes, og som kan identificere sig med hovedpersonen, Makke. Eller som vil vokse op og lære en eller flere transpersoner at kende.
Og vi følger netop Makke gennem krise efter krise – men også i de små lysglimt af anerkendelse, glæde og samhørighed. For eksempel da klasselæreren deler klassen op i drenge og piger, og Makke kommer på drengeholdet.
Den psykiske nedtur ved at komme i puberteten og mærke kroppen forråde én beskrives meget håndgribeligt. Det er på intet tidspunkt hjerteskærende læsning, for sproget bliver ved at være nøgternt og virkelighedsnært. På en måde gør det firkantede sprog det netop muligt at læse den ene grufulde oplevelse efter den anden. Bogen igennem tager omverdenens væmmelse over for Makke til, og man oplever, hvordan alle svigter, og han isoleres, men også hvordan hans familie genfinder forståelsen for ham, og at han finder et fællesskab.
Til slut er vi med på sidelinjen, når han transformerer og bliver mand – både med CPR-nummer og operation og i øjnene på dem omkring sig. Og på den måde slutter den positivt. Man sidder tilbage med følelsen af at have været vidne til en kamp, som er vundet.
Efter min mening, så er det en vigtig del af dannelsen at stifte bekendtskab med og også forstå andres kampe, kriser og præmisser. Så hermed mine anbefalinger.
