"Jeg tabte ansigt i går over for mine elever. Derfor må jeg på ansigtsarbejde i dag ...".

Sætninger som denne kan være svære at skabe mening med. Hvad vil det sige at være på ansigtsarbejde? Det ved man, når man har læst denne glimrende bog om pædagogisk sociologi. At være på ansigtsarbejde og at kunne lægge "en linje" og skabe "en front" er nemlig meget vigtige elementer i læreres arbejde med at vedligeholde den relation, man ønsker mellem sig og sine elever. Begreberne stammer fra Erving Goffman, der er en af de mange teoretikere, man som læser møder i bogen, og han er i godt selskab med John Dewey, Max Weber, Jürgen Habermas og mange flere.

Bogen har som undertitel "Et overblik", og det er netop, hvad man får ved at læse denne lille bog om pædagogisk sociologi. Bogen er især anbefalelsesværdig på grund af nogle meget fine systematiseringer af de mange tanker og ideer, den pædagogiske sociologi rummer. Helt grundlæggende tænkning udtrykt i figurer som aktør og struktur. Forestillinger om analyser af undervisningens mikroniveau - det er der, Goffmans udtryk om at tabe ansigt har relevans sammen med for eksempel George Herbert Meads begreber om mig'et, jeg'et og et spændende begreb som dig'et. Tre begreber, der tilsammen skaber begrebet om det semiotiske selv, og som visualiseres i en glimrende model, der skaber det overblik, som bogen lover.

Bogens kapitel om de metateoretiske positioner, hvor Habermas, Luhmann, Foucault og Bourdieu præsenteres, er glimrende i sin præsentation af de helt grundlæggende forskelle, der er imellem de fire teoretikere, når det gælder ontologi og epistemologi, og hvor man som læser igen hjælpes af en fin model fra Jørn Bjerre.

Bogen kan anbefales, men den vil formodentlig få svært ved at finde mange læsere. Den bør dog  kunne bruges af nogle engagerede lærerstuderende, når de ved afslutningen af deres læreruddannelse skal skrive deres selvstændige bachelorprojekt og gerne vil skabe overblik.