Anmeldelse
Sammen skaber vi en bedre skole
Godt forældresamarbejde kan redde den døende folkeskole
I en menneskealder var forfatteren til denne bog lærer og skoleleder. Nu har han skrevet en guide i forældresamarbejde, som forældre, lærere, ledere og politikere kan have udbytte af at læse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Denne bog sprudler af energi og engagement. Ærindet er at redde og forbedre den døende folkeskole, som er ved at blive kvalt af politikere og embedsmænd i stat og kommune. Samtidig påstår de, at de er ved at forbedre den. Ledere og eksperter mener desuden, at de ved topstyring kan planlægge og designe sig til en bedre folkeskole hen over hovedet på lærere, forældre og elever.
Fakta:
Titel: Sammen skaber vi en bedre skole
Forfatter: Steen Frederiksen
Pris: 229
Sider: 180
Forlag: Trykværket
Årsagen til privatskolernes succes er, at ledelse, lærere og forældre samarbejder i et tæt partnerskab. Og i denne bog giver forfatteren opskriften på, hvordan forældrene kan få større indflydelse. Bogen er skrevet med stor kærlighed til folkeskolen, og siderne emmer af engagement, der bygger på den dybtgående indsigt, man tilegner sig ved at arbejde som lærer og leder i mange år. Der er ikke tale om teoretiske redegørelser med distance.
Bogen er troværdig, og dens råd, informationer og beskrivelser af skolens liv er genkendelige og levende for lærere og forældre. De er velunderbyggede og troværdige uden brug af store teoretiske konstruktioner.
Det gennemgående tema er, at forældrene ikke skal finde sig i, at deres børns undervisning ikke fungerer godt nok. Der er opskrifter på, hvad forældrene bør gøre, hvis der er for megen uro i klassen, hvis forældrene synes, at deres barn ikke lærer nok, og hvis der er mobning og mistrivsel i en klasse. De skal ikke acceptere for meget lærerfravær, og de skal ikke acceptere nogen form for bortforklaringer fra skoleledelsens side, når der er problemer. De kan forlange, at skolederen leverer den vare, hun er ansat til at levere, at hun lever op til de målsætninger, hun selv har udformet, og at hun straks retter op på urimelige forhold, som forældrene påpeger. I modsat fald må forældrene gå videre i systemet og danne lobbygrupper, som lægger pres på embedsmænd og politikerne. Det sker først, når alle andre muligheder er udtømt.
Guiden viser helt konkrete veje til, hvordan man kan gå frem - lovligt og regelret - for at få forbedret børnenes undervisning. Umiddelbart kunne det ud fra denne fremstilling lyde meget drastisk, det, forfatteren foreslår. Men i bogens konkrete beskrivelse af livet i skolen virker forslagene konstruktive og rimelige. Den forudsætter, at forældrene er indstillet på at gøre en stor, konstruktiv indsats.
Men nogle af forslagene stiller store krav til forældres evne til at formulere sig skriftligt og mundtligt, til god mødeledelse, gode færdigheder i venlig og effektiv samtale og gode nerver.
Bogen er skrevet ud fra forældrenes synsvinkel, og rådene gives ud fra den. De store problemer, der kan være i forældresamarbejde med de mange typer af forældre - også de krævende og urimelige - skrives der ikke meget om.
Alligevel vil jeg kraftigt anbefale bogen til alle, der gerne vil kæmpe for ”den døende folkeskole”, der er ved at blive ødelagt af topstyring, lærerflugt og dårlige vilkår. Den sprudler af kampgejst og en varm interesse for folkeskolen, som vi i høj grad har brug for.