"Her får vi igen eksempler på kommuner, der ikke holder loven, som vi også har set det på socialområdet. Jeg vil gerne kunne blive ved med at gå ind for en decentral styreform, og derfor vil jeg gerne vide noget om, hvilke foranstaltninger, man vil iværksætte over for de kommuner, som ikke har overholdt en lov, der er fuldstændig piskeklar og ikke til at tage fejl af", lød det fra Marianne Jelved på et åbent samråd i dag om det stigende antal meget store klasser i folkeskolen.

Kommuner overskrider klasseloftet

Minister har forventning om at kommuner retter til

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ikke fastlagt bestemte foranstaltninger over for de 19 kommuner, som ministeriet efter en grundig udredning mener, har brudt klasseloftet med 39 kæmpestore klasser

"Det kommer jo an på kommunernes reaktion. Jeg forventer da, at de vil tage initiativ til at rette til", svarede hun.

"Loven er jo tilsyneladende blevet overskredet siden 2010. Hvorfor har vi ikke vidst det?", replicerede en forarget Marianne Jelved og proklamerede, at der er en stribe spørgsmål på vej fra hende til ministeren for børn, undervisning og ligestilling: "Hvad er det for skoler? Hvor mange år? Hvor mange penge har de sparet?"

"Det har jo ikke noget med reformen at gøre. Og det skal jo ikke være sådan, at kommunerne oplever, at de godt nok får en næse, hvis det bliver opdaget, men de sparer penge undervejs".

Uholdbart

Og undervisningsministeren gav Jelved ret i, at data skal være i orden.

"Det er uholdbart, at vi ikke ved, om der sker overtrædelser af loven. Vi kan ikke se af Danmarks Statistiks tal, om der er tale om fejl i indberetningerne eller lovbrud. Nu har vi gennemført en grundig udredning, som har gået på, hvad der er situationen nu", sagde Ellen Trane Nørby og er ikke sikker på, det vil være muligt med sikkerhed at afklare, om store klassekvotienter for flere år siden skyldes lovbrud eller forkert indberetningsmetode.

"Men fremadrettet vil vi sørge for, at data har en ordentlig kvalitet", lovede ministeren, der har bedt Styrelsen for It og Læring om at registrere klassekvotienterne fremover.

Som folkeskolen.dk beskrev tidligere i dag, dækker Danmarks Statistik meget høje antal megaklasser over en hel del skoler, hvor man enten indberetter eleverne årgangsvis i stedet for klassevis, fordi man har bygget sit kommunikationssystem op, så man kan skrive til hele årgangen på en gang, eller fordi man arbejder med hold på tværs af klasser/årgange. Men tilbage står 39 klasser, som efter ministeriets vurdering bryder klasseloftet uden, at kommunen har fået dispensation.

Problemer i børnehaveklassen

I arbejdet med at udrede tallene har ministeriet fundet ud af, at mange skoler venter med at klassedele eleverne til slutningen af børnehaveklassen, hvilket er lovligt, hvis de i praksis er opdelt i grupper på maksimalt 28 elever i hver. Men der er så stor uklarhed hos kommunerne om reglerne, at Undervisningsministeriet vil sende en særlig vejledning ud om det.

Hvis en skole eller kommune vil oprette klasser med mere end 30 elever, skal de søge dispensation i ministeriet. Men hvis der kommer en 29. og 30. elev ind i en fyldt klasse i løbet af skoleåret, fordi en ny familie flytter til distriktet, kan kommunalbestyrelsen godkende, at klassen først splittes op ved sommerferien.  

SF's Jacob Mark spurgte ministeren til, om hun vil kræve to voksne på klassen, hvis kommuner søger om dispensation fra klasseloftet, og om hun vil indskærpe over for kommunerne, at de ikke må spare ved at proppe 29 eller 30 elever i klasserne.

Dispensationer givet af den tidligere regering

"Vi har ikke aktuelt planer om at kontakte kommunerne med hensyn til dispensationsmulighed mellem 28 og 30 elever, for der er ikke noget, der indikerer, at der er generelt problem her", svarede Ellen Trane Nørby. De dispensationer, der er givet fra klasseloftet, er givet under den forrige regering, som SF var en del af en i periode, og uden at der er blevet stillet krav om to voksne i alle timer

"Det ligger ikke til min hu at ændre på godkendelser, der er givet", sagde ministeren.

"Med hensyn til fremtidige godkendelser vil jeg sige, at vi godkender jo ikke ting abstrakt. Vi modtager nogle ansøgninger om forsøg, og jeg vil ikke sidde her på forhånd og afvise, hvis kommuner ser nogle fordele ved at organisere undervisningen på en bestemt måde. Forsøg er jo netop til for at gøre os klogere, og så kan vi bruge erfaringerne til at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer", sagde undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Hun er godt tilfreds med den balance, der er i de nuværende regler med et loft over klassestørrelserne, men også en mulighed for kommunerne for at administrere lokalt og for eksempel undgå at splitte en klasse op midt i skoleåret, fordi en ny elev flytter til byen.