Den store fordel ved digitale læringsportaler er, at de rummer muligheder for at komme vidt omkring i undervisningsforløb, der strækker sig fra litterære perioder til kommatering og genrekendskab. Rigtig mange elever i folkeskolen nyder godt af, at de kan sidde og arbejde systematisk på deres computere, som de i forvejen bruger megen tid på. Men fra tid til anden kan det være rart med en afveksling. En afveksling, der tilbyder muligheden for, at man kan skrive i hånden og derigennem træne den efterhånden noget svækkede disciplin. Samtidig får man et kærkomment afbræk fra sin skærm.

I ”Daglig dosis” giver forfatter Niels Pryn eleverne denne mulighed. Bøgerne for 8. og 9. klasse byder på forskellige små forløb om både grammatik og genrer, og mange af øvelserne fungerer som oplæg til eventuelle større opgaver. Dette gælder særligt genreforløbene. Samtidig findes her deciderede sproglæreafsnit, hvor der arbejdes med ordklasser, grammatiske bøjningsformer, tegnsætning og retstavning. Forløbene er korte, og det er egentlig også systemets styrke og svaghed.

Styrke, fordi eleverne kommer vidt omkring og arbejder med områder, som gennem mange år har givet dansklærere i det ganske land grå hår på hovedet, fordi eleverne vedblev at begå de samme stavefejl på trods af upåklagelig undervisning. Her er tale om klassiske staveøvelser, hvor retstavningsregler præsenteres med eksempler, hvorefter eleven selv skal fuldføre sætninger og finde på nogen selv. Der er intet nyt under solen, men opgaverne giver dansklæreren en mulighed for at arbejde specifikt med konkrete færdigheder hos eleven, og det er i al sin enkelhed ganske brugbart.

Svaghed, fordi forløbene er korte og for enkeltes vedkommende slutter, før de nærmest er kommet i gang. I det perspektiv kan man måske beskylde ”Daglig dosis” for at ville for meget på én gang. Der er mange korte nedslag, og man savner til tider fordybelsen.

Dette pointerer jeg blandt andet på baggrund af, at jeg har haft mulighed for at arbejde med ”Daglig dosis” i dansk i 9. klasse. Eleverne var i udpræget grad glade for bogens tilgang til områderne, men nogle gav eksplicit udtryk for, at de fandt forløbene for korte, fordi de var for hurtigt færdige med dem. Nogle områder er helt nede på to sider, og det er for lidt.

Hvis man skal fremhæve et område, som fungerer godt, må det være kommateringsafsnittet. Som det er kendetegnende for bogen generelt, er sproget holdt enkelt, og dette gælder også eksempelteksterne. Her skal løses gammeldags kommaopgaver, hvilket kan synes tørt, men min personlige erfaring som dansklærer i udskolingen gennem 14 år har vist mig, at kommatering er et problem for mange elever ved folkeskolens prøver. På trods af upåklagelig undervisning, naturligvis. Derfor finder jeg det yderst anvendeligt at medtage et kommakursus i et engangsmateriale for de store elever. Mere af det, tak. Der er brug for det derude.