Anmeldelse

Læsning og skrivning i matematik

Målstyret matematik med mere

Materialet gør fyldest ved at lægge sig tæt op ad kravene i forenklede Fælles Mål, også hvad angår den målstyrede undervisning. Man bør dog iagttage visse forbehold over for såvel den anviste ”metode” som det matematikfaglige indhold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Meningerne om forenklede Fælles Mål er delte. Dette må ikke mindst gælde for den læringsmålstyrede undervisning, der henter forskningsmæssigt belæg hos John Hattie og vistnok også Hilbert Meyer. Alle, fortalere såvel som modstandere, kan dog nok få brug for håndsrækninger af den art, som den her foreliggende elevbog tilbyder.

Fakta:

Titel: Læsning og skrivning i matematik

Forfatter: Gerd Fredheim, Marianne Trettenes

Pris: 159,95

Sider: 47

Forlag: Gyldendal

Første opslag, ”Til læreren”, trækker således allerede de første linjer fra forenklede Fælles Mål til bogen: kommunikationskompetence, sproglig udvikling, arbejde med matematikholdige tekster. Så langt, så godt. I det følgende afsnit gennemgås imidlertid en ”opskrift” til arbejdet med tekstopgaver. Kan det virkelig passe, at der står sådan i forenklede Fælles Måls vejledning? Nej, her har redaktøren alligevel gjort regning uden vært: For det første omtaler vejledningen faglig læsning i overbygningen – og bogen henvender sig især til 3.-5. klassetrin. For det andet er vejledningens ”vil ofte kræve … forholder sig til spørgsmål som … ” altså ikke det samme som legitimeringen af en opskrift med netop syv punkter. Målstyret eller i hvert fald styret undervisning jeg kommer altså til at tænke på det, vi i min seminarietid (ja, i forrige årtusinde) noget nedladende omtalte som ”undervisningsteknologi”.

Og skulle vi kaste os over indholdet? Materialet behandler mange spændende temaer og lader i det grundige arbejde med læsningen og skrivningen eleverne komme rundt om vigtige matematikfaglige emner. Det er også fint, når der på én og samme side gives mulighed for differentiering i tre forskellige niveauer. Alt efter temperament og faglig rutine skal det såmænd nok lykkes lærer og klasse at nå i mål med de mål.

Underviseren bør dog også tage sine matematikfaglige forholdsregler: ”At læse en kurve” – det er godt nok svært, når datamærkerne er så store, og når akserne ikke er tilstrækkeligt fint inddelt. Hvem sagde kommunikation? Tidslinjer med pile i begge retninger – jamen lige om lidt sætter eleverne vel også pile i begge ender af koordinatsystemets akser? Pindediagrammer bliver altså, uanset pindenes tykkelse, ikke til søjlediagrammer. Disse bør vel fortsat reserveres til illustration af grupperede observationer.

Forhåbentlig skal ovenstående konkrete eksempler ikke tolkes generelt: Undervisningen i læsning og skrivning er nu blevet så meget et mål i sig selv, at matematikken som sådan må nedprioriteres. Det ville være ærgerligt …