Anmeldelse
Forældresamarbejde der virker
Betydningen af forældresamarbejde er stærkt undervurderet
Denne bogs beskrivelser af gode eksempler på forældresamarbejde kan inspirere alle, der deltager i samarbejdet mellem professionelle og forældre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
”Jeg har ro i maven”. Sådan udtrykker en mor sin følelse af tryghed ved, at hendes barn har det godt i en børneinstitution, blandt andet fordi samarbejdet med pædagogerne er velfungerende.
Fakta:
Titel: Forældresamarbejde der virker
Forfatter: Søren Laibach Smidt og Suzanne Krogh
Pris: 259
Sider: 182
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag
Bogen beskriver ud fra interview med forældre i seks institutioner i tre kommuner eksempler på godt forældresamarbejde. Samarbejdet er præget af et højt informationsniveau, af åbenhed, tillid, nærvær i den daglige kontakt og en anerkendende, venlig og respektfuld holdning fra pædagogerne. Det er forældrenes holdning til og synsvinkel på samarbejdet, der beskrives.
De to forfattere beskriver stribevis af evidensbaseret forskning om forældresamarbejde, som dokumenterer forældresamarbejdets enorme betydning. OECD og andre internationale instanser understreger dette.
Der er massiv international dokumentation for forældresamarbejdets betydning for børns kognitive, sociale og personlige udvikling - ikke mindst fra forskning i USA. I den danske folkeskole er der ikke levnet megen plads til forældresamarbejde på grund af de nye tjenestetidsbestemmelser, kravet om, at lærerne skal undervise mere, og en top-down-målstyring, der reducerer forældres og skolebestyrelsers indflydelse.
I forbindelse med skolereformen er forældresamarbejde ganske vist beskrevet positivt, men den praktiske udmøntning halter. Der er en tendens til, at lærerne på grund af deres reducerede forberedelsestid nedtoner forældresamarbejdet. Politikere, forvaltninger og ledere lægger også i stigende grad vægt på at stille krav til forældrene om børnenes skoleparathed – og forsømmer en ligeværdig dialog og ser bort fra demokratiske beslutningsprocesser.
Bogen her kan anbefales som en varm, anerkendende beskrivelse af, hvordan godt forældresamarbejde kan fungere. Pædagogerne er beskrevet respektfuldt som pædagogiske professionelle, der også optræder som rådgivere for forældrene.
Der er udvalgt institutioner, der har et velfungerende samarbejde, som gode eksempler. Billedet ville muligvis have set anderledes ud, hvis synspunkter fra forældre fra daginstitutioner, hvor forældresamarbejdet fungerede knap så godt, var blevet inddraget.
Selv om arbejdet i daginstitutioner er en anden verden end skolens, er der alligevel god inspiration og tankevækkende synspunkter for både forældre, pædagoger, lærere og politikere og administratorer i bogens beskrivelse af, hvordan børnenes liv i institution og hjem kan komme til at hænge sammen.
Bogen har sin styrke i, at den går helt ned i praksisnære beskrivelser, for eksempel af hvordan børn afleveres og hentes, hvordan forældremøder og forældresamtaler fungerer, hvordan nye børn og forældre modtages, og hvordan problemer og misforståelser takles.
Undertiden er der lidt for megen gentagelse i fremstillingen, men ellers er det en fornøjelse at læse en så livsbekræftende beskrivelse af kvalitet i den nære praksis.