Anmeldelse

Sprogfag i forandring - 2. udgave

Har du talt med dit sprogsyn i dag

Man kunne forsigtigt antage, at sprogsyn og kultursyn ikke er det, der fylder i debatterne på lærerværelserne – og måske ikke engang på fagudvalgsmøderne på de danske skoler. Anden udgave af ”Sprogfag i forandring” kunne bringe helikopterperspektivet tilbage i folkeskolens sprogundervisning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Sprogfag i forandring” er revideret, så der nu relateres til de nye forenklede Fælles Mål fra 2014. Bogen vil gerne rette fokus på, hvad der undervises i, hvorfor og hvordan det gøres. Den vil gerne give sine bud på, hvordan uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer kan mødes i læringsprocesser. Den henvender sig - efter eget udsagn – til både lærere, studerende på alle niveauer fra læreruddannelsen til mastergraden og alle andre med interesse for udvikling af sprogfag.

Fakta:

Titel: Sprogfag i forandring - 2. udgave

Pris: 298,00

Sider: 365

Forlag: Samfundslitteratur

På trods af sin brede målgruppe og sin insisteren på at levere artikler i videnskabelig iklædning formår bogen faktisk at levere en samling inspirerende og brugbare input til overvejelserne om sprogsyn og teorien bag det, der foregår i klasseværelserne. Det lykkes, fordi bogens fokus er på artiklernes kvalitet snarere end på målgruppens interesser. Det er således ikke underholdende hængekøjelæsning, men velfunderede, debatterende indlæg i sprogundervisningsdebatten (som af og til er helt usynlig i hverdagen).

Bogens styrke er alsidigheden. På - i denne sammenhæng - kun 365 sider formår den at runde adskillige aspekter af sprogundervisningen fra kultursyn over ordforrådstilegnelse til tidlig sprogstart. Artiklerne er velunderbyggede, grundige og vedkommende. Enkelte artikler fortaber sig dog i akademisering, henvisninger til forskere og det, der for ikke-forskeren kan ligne ordkløveri.

Men bogen forholder sig også til konkrete, didaktiske aktiviteter. Nogle af artiklerne henviser til observationer på skoler og bliver vedkommende og overskuelige selv for den ikke akademisk interesserede læser.

Hvert kapitel er forsynet med en række ”studiespørgsmål”, som kunne bruges som debatspørgsmål i den enkelte skoles faglige forum. Så find tiden, snup en nørdet sprogsynsdebat på en efterårsonsdag. Det vil helt sikkert ikke skade undervisningen, at lærerne tager sig tid til at tale lidt med deres sprogsyn.