"Skoleudvikling er kulturdrevet - ikke teknologidrevet. It i sig selv gør det ikke, men kombineres det med skoleudvikling kan det helt sikkert føre til nogle rigtig gode resultater", siger Thomas Illum fra Læremiddel.dk og UC Lillebælt i en pause i en konference om projektet, hvor han sammen med Birgitte Holm Sørensen fra Aalborg Universitet har præsenteret de foreløbige resultater af projektet, som først afsluttes  til nytår.

I har fulgt med på alle skolerne, er der noget, der skiller sig særligt ud?

Birgitte Holm Sørensen:  "Vi ser flere og flere lærere som tænker didaktisk med it. Før handlede det meget om, 'hvordan får jeg lært it' - det er ikke længere omdrejningspunktet på disse skoler. I dag er der et digitalt grundlagt og lærerne har nogle digitale færdigheder, som betyder, at de bruger it til at udvikle et didaktisk design for undervisningen.  Vi ser også at lærerteams udvikler didaktiske design i fælleskab. Vi har set nogle lærere, som arbejder virkelig kreativt med it. Der er virkelig nogen, der svinger sig op på et højt niveau".

Birgitte Holm Sørensen har været overrasket over, hvor lidt lærerne i starten arbejdede med mål og evaluering, men det har ændret sig i løbet af projektet.

Lærere tester værktøj til målstyret undervisning

Thomas Illum: "Ja, det handler om didaktik. I it i selv selv kan jo gøre det værre, for hvis du ikke har mål og rammer før it ikke til bedre undervisning", siger han.

Han er overrasket over den høje kvalitet, måske især også i de forløb, hvor lærerne har været overladt mere til sig selv, forklarer han. Der er virkelig nogle gode forløb. forklarer han.

Hvordan har lærerne fået tid til at være med i projektet?

"På nogle skoler har lærerne fået ekstra tid, andre steder har de ikke. Men spørgsmålet om tid handler også om,  hvordan man arbejder på skolen i forvejen. Mange lærere på disse skoler forbereder sig sammen, og der er ved at udvikle sig en praksis, hvor de for eksempel fremstiller et forløb og noget materiale sammen og også ofte gennemfører det i fællesskab", fortæller Birgitte Holm Sørensen.

Thomas Illum: "Vi har jo gennemført blandt andet en spørgeskemamåling  og vi kan se, at både de lærere, som har været involveret i projektet - og vores kontrolgruppe af lærere, som ikke har været med - har oplevet, at de har fået meget mindre tid til at forberede sig i forbindelse med skolereformen. Men de lærere, som var med i projektet har dog oplevet det i mindre grad" siger han.

It sparer ikke tid Helt generelt kan man ikke spare tid ved at bruge it i undervisningen. Men man kan omfordele noget tid. Man kan digitalisere noget af det, som ligger ude omkring undervisningen, så det tager mindre tid, siger han.

Birgitte Holm Sørensen: "Vi taler ikke om frigjort tid, men om omgjort tid. Det rykker sig også, hvis tiden på respons ikke bliver brugt på at sidde hjemme og rette, men at man evaluerer undervejs som en del af undervisningen", siger hun.

Men begge forskerne vil gerne indrømme, at alle ændringer af praksis tager tid - og der derfor vil være en periode, hvor man bruger mere tid, når man skal til indføre noget nyt. Men hvis det kan passe ind i den måde, man arbejder på i forvejen, er det mindre krævende. 

"Vi har ikke resultater som siger at man bare kan spare tid på lærernes arbejde. Men man kan høste noget i alt det udenom", opsummerer Thomas Illum.

Lærerne i projektet har bare brugt tiden anderledes, fortæller Birgitte Holm Sørensen.

Læreren skal styre, ikke målene

"Vi kunne se, at i begyndelsen brugte lærerne lang tid i starten af et forløb på at holde et rigtig langt oplæg for eleverne om alle rammerne og hvad de nu skulle. Så efterhånden gik de over til et helt kort oplæg, som satte eleverne på sporet - og så afbrød de forløbet ind i mellem for at fortælle mere og evaluere undervejs. Det har givet dem mere tid til både at udfordre de stærke og tage sig af de svageste", siger hun.

Thomas Illum: "Det er sådan set ikke en ny måde at tænke på, for allerede Dewey sagde det: I stedet for en lang indledning så kaster man sig ud i det og så looper man læringen undervejs. Men det er meget mere synligt med it, for eleverne kan straks se, hvad de laver. De kan hele tiden forholde sig til det - og ændre i det. Det er meget sværere, når de skriver side op og side ned og afleverer det ti læreren", siger han. 

Det fremmer en mere eksperimenterende produktion for eleverne. De to forskere har endda oplevet elever, som selv går ind og ændrer i tidligere produktioner, når de har lært noget nyt. Det giver også mulighed for nogle meget konkrete problemstillinger. For eksempel har en klasse gennemført et projekt omkring skrald hvor der har været mulighed for at lave produkter på mange forskellige niveauer.

iPad'en kan gøre elever til »producenter af læring«