"Kære Skolelederforening, kom mere på banen i at understøtte de lokale lærerkredse med at passe godt på folkeskolens resurser og lærernes arbejdsmiljø". Sådan lød budskabet fra Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, da hun i dag var på talerstolen under den del af debatten om formandens beretning, som handler om medlemmernes arbejdssituation.

Hun var oprindeligt var en af dem, der undrede sig over, hvad lærere og ledere lavede i den samme forening. Men under samarbejdet mellem lærere og ledere om arbejdstidsaftalen fra 2008 blev hun overbevist om, at et tæt samarbejde mellem de to faggrupper er uhyre væsentligt, forklarede hun kongressen. Derfor undrer hun sig nu over, hvor samarbejdet med skolelederne er blevet af.

"Jeg oplever lokalt og på landsplan, at folkeskoler og deres ansatte igen og igen udsættes for lokale politiske dagsordener, som forringer lærernes vilkår. Og det undrer mig, hvor Skolelederforeningen er henne i det her", sagde hun.

Skolelederne følger kommunernes udmeldinger

Kæmper for at få lederne til at overholde forpligtelser

Ane Søegaard oplever også, at hendes kolleger spørger hende om, hvor lederne er henne i kampen. Kan de regne med, at lederne bakker op, når der nedlægges lærerstillinger? Hvor er ledernes opbakning til lærernes krav eller anden tydelig stillingtagen til virkelighedens udfordringer på skolerne? Og hvad mener lederne om, at lærerne insisterer på, at der tilføres midler til inklusion eller reformens mange nye opgaver?

Fire leder-delegerede fremover

"Jeg må svare dem, at jeg er dem svar skyldig. Siden indførelsen af Lov 409 har Frederiksberg Kommune nægtet at indgå forståelse eller aftale med lærerkredsen. Vi kæmper for at få lederne til at overholde forpligtelsen om at opgøre lærernes arbejdstid og drøfte opgaveoversigter. Det er helt grundlæggende rettigheder, som Lov 409 giver lærerne, og det eneste værn mod gratis overarbejde - den eneste mulighed for at skabe sammenhæng mellem opgaver og tid", sagde hun.

Skolelederne til politikerne: En milliard mere om året til folkeskolen

"Lederne har mundkurv på"

Hun fortalte, at lederne på Frederiksberg Kommunes skoler giver udtryk for, at de er pressede. Hun kom desuden med et eksempel fra kommunen, hvor det er blevet obligatorisk at bruge værktøjet 'Min uddannelse' - en ekstraopgave, som ifølge beregninger fra Frederiksberg Lærerforening vil kræve 190 lærerårsværk, men som ingen resurser har fået.

"Når lærerne spørger, om lederne har fortalt forvaltningen, hvad sådan en opgave vil fylde, svarer de, at ja, det har de. Men de har fået at vide af deres chef, at de skal klappe i og gøre, hvad der bliver sagt. Når vi så spørger dem, hvor længe de finder sig i at klappe i - hvorfor de ikke siger fra. Så svarer de ofte: 'Jeg er jo embedsmand. Jeg har fået mundkurv på og må ikke udtale mig kritisk om det'."

Men hvem er de loyale over for, spurgte Ane Søegaard ud i kongressalen. Og hvem er deres forening loyale over for?

"Jeg vil gerne fra denne talerstol tilkendegive en utvetydig opbakning til en lederforening, som aktivt bakker op om, at der er en direkte sammenhæng mellem lærernes mulighed for at kunne lykkes med opgaven og deres egen mulighed for at lykkes. Vi bakker op om budgetforøgelser jer, men hvor er jeres opbakning til os?", spurgte hun.

»Vi har simpelthen ikke tid til at forberede os« 

Skolelederformand: Kritikken går på lokale forhold

Flere forskellige kongresdelegerede opfordrede i deres taler skolelederne til at komme på talerstolen, dog uden held. Folkeskolen.dk har efterfølgende talt med Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal, som forklarer, at det var en helt bevidst beslutning fra hans og de øvrige skolelederdelegeredes side ikke at gå på talerstolen:

"Ane Søegaard talte ud fra interne forhold i Frederiksberg Kommune, som hun ville have os til at forklare. Det er ikke en diskussion, vi kan gå ind i. Hun efterlyser et samarbejde, og det har vi allerede rigtig mange steder", forklarer han.

Han har i øvrigt ingen kommentarer til Ane Søegaards kritik - igen med henvisning til, at der er tale om lokale forhold.

Bondo: Vi skal tage en fælles drøftelse

I sin afsluttende opsummering af debatten gav DLF's formand Anders Bondo Christensen udtryk for, at det er vigtigt, at der bliver taget en fælles drøftelse mellem lærerne og lederne om, hvor loyaliteten skal ligge henne.

"Som fagprofessionelle er vores udgangspunkt, at loyaliteten ligger hos eleverne. Vi skal sørge for, at de får en god undervisning. Men der er forskellige rammevilkår for lærere og ledere. Det må vi respektere . Men vi skal hele tiden tale ud fra elevernes vilkår", sagde Anders Bondo.

Han vil forsøge at lave en indsats sammen med Skolelederforeningen for at skabe et fælles retvisende billede af de udfordringer, der er, og få bragt hele diskussion om loyalitet op som en fælles dagsorden, fastslog han fra talerstolen.