Skolereformen er trådt i kraft i hele landet ved indgangen til skoleåret 2015-16. Der sidder mange dansklærere på de skoler, hvor ledelse eller forvaltning kræver målstyring af læringen, givetvis med en god portion målskemaer over for sig og forsøger at få styr på, hvordan årsplanen kan udformes.

De Fælles Mål er blevet lanceret under Antorini-slagordet: De forenklede Fælles Mål, men som forlaget Samfundslitteratur skriver i bogens bagsidetekst: ”… med talrige eksempler foreslår forfatteren forskellige veje gennem mylderet af mål”. Og her rammer bagsideteksten nok lærerens opfattelse mere træfsikkert end slagordet.

I drøftelsen af, hvad det er, eleverne skal lære i dansk, beskriver forfatteren klart og enkelt de enkelte måltyper vedrørende viden, færdigheder og kompetencer og peger på, at eleven ikke bare skal nå noget konkret i den enkelte situation, men endvidere opnå en læring, der kan anvendes i andre og lignende forløb.

Læringen sikres via en årsplan, som folder fagets 22 målpar ud. Dette illustreres i et oversigtsskema, som tager afsæt i, at der arbejdes med danskfaglige læringsmål i 36 af skoleårets 40 uger. Med konkrete eksempler fra forskellige af fagets områder og spredt over flere klassetrin gives der bud på, hvorledes mål kan formuleres præcist og forståeligt, og hvordan progression kan blive synlig for eleverne, så de både kan se tegn på det, de har lært, og hente den læring frem, de har på lager.

Den danskfaglige progression og undervisningens differentiering, sammenhæng og evaluering gøres til genstand for en grundig og systematisk gennemgang med ganske mange vinklinger og eksempler, men med en pointering af, at det vigtigste er konstant at holde fast i, at læringsmålene er det centrale; aktiviteter er aldrig det centrale, men læringsveje. Endelig er der forslag til, hvordan dansk kan spille sammen med andre fag, hvor det overordnede mål ikke er knyttet til faget, mens delmål kan være af danskfaglig art.

Meget konkret og eksempelfyldt afsluttes bogen med eksempler på målstyrede forløb inden for de fire kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation, hvor stort set alle skolens klassetrin er tilgodeset.

Som det gerne skulle fremgå af præsentationen af bogens indhold, så lykkes det forfatteren at give en meget grundig og klar guidning gennem arbejdet med de Fælles Mål i dansk og stedse med en underliggende tilfredshed med at få styr på det ustyrlige fag.

Der er fine og inspirerende forslag, som enhver dansklærer kan have glæde af, for eksempel omkring faglig progression, undervisningsdifferentiering, bevidsthed omkring sprogbrug ved formulering af opgaver og mål, men der er også en underspillet accept af målstyringens grundlæggende fagsyn, som får denne vejledning til at understøtte instrumentaliseringen af faget.

Lad mig nævne to eksempler fra den rammesættende tekst:

Dannelsesdiskussionen gennemføres ved præsentation af folkeskolens formålsparagraf og fagformålet for dansk, idet centrale begreber fremhæves. Der tages ikke stilling til, at de to formuleringer efter manges mening strider imod hinanden, selv om Antorini angiveligt har haft et ønske om at justere formålet for folkeskolen, så det kom i pagt med reformteksten. Faktisk skriver forfatteren, at nogle dansklæreres ”opfattelser af, hvad det er for en dannelse, der skal sigtes mod i undervisningen, måske skal justeres”, mens andre må bøje deres opfattelser mod hinanden. Men ikke et ord om afvigelsen fra det dannelsessyn, der har været det herskende i skolen hidtil.

Medbestemmelsesafsnittet i formålsformuleringerne bliver fortolket således, at de Fælles Mål bestemmer, hvad eleverne skal lære, mens det, de ”kan være medbestemmende om, er, hvordan de skal lære det, der er målet”. Akkurat som i det store billede, hvor Folketinget detaljeret bestemmer, hvad der skal læres, mens kommunerne og deres ledelsesrepræsentanter på skolerne lader Fælles Mål løbe gennem økonomi- og profileringstragten, så lærerne kan bestemme, hvordan der skal læres. Den centralistiske tænkning sættes end ikke til debat.

I et særskilt hæfte kan man som bilag finde de ni skemaer, som opstiller Fælles Mål i dansk efter henholdsvis kompetenceområder og klassetrin.

Bogen er en sand læringskatekismus for alle, der er loyale over for mylderet af forenklede mål, mens andre dansklærere, som ser andre veje i undervisningen end stram målstyring, kan finde både inspiration og skræmmebilleder i bogens stringens og skematænkning.