Elin Poulsen har med udgangspunkt i sine egne praksiserfaringer som leder af en fritidsklub skrevet en fremragende, lettilgængelig bog om, hvordan man gennem et fælles fagsprog og en systematiseret brug af konkrete metoder kan løfte og kvalificere det pædagogiske arbejde i en fritidsklub. ” ... et fagsprog, som har den unge i centrum uden skelen til, hvilken faggruppe der taler”.

Elin Poulsen beskriver i sin bog, hvordan hun har arbejdet med at få etableret to analysemodeller som pædagogisk platform i en fritidsklub: kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringsmodellen. Begge modeller er udarbejdet  af Jan Tønnesvang og er børn af hans psykologiske tænkning om de grundlæggende tilværelseskompetencer, vi som mennesker har behov for at etablere og kvalificere for at kunne mestre vores liv hensigtsmæssigt, og de grundlæggende psykologiske behov, vi har brug for at få vitaliseret - eller den ”psykologiske ilt ”, som vi har brug for at indånde for at skabe mental drivkraft og motivation at udvikle os ud fra.

Forfatteren introducerer kort læseren til det bagvedliggende dannelsesideal med udgangspunkt i det hele menneske og fører læseren gennem en kort, men tydelig introduktion til de to analysemodeller. Herefter ruller hun sine egne erfaringer med brugen af de to modeller i sit arbejde som leder i en fritidsklub ud. Hun har struktureret og målrettet implementeret ”kvalificeret selvbestemmelse ” og ”vitaliseringsmodellen” som en analytisk metodik til det pædagogiske arbejde. Endvidere beskriver hun, hvordan hun selv har brugt tænkningen og metoderne som et generelt ledelsesperspektiv og specifikt som et brugbart værktøj i analysen og forståelsen af arbejdsmiljøet. Slutteligt perspektiverer forfatteren arbejdet ud til et fælles fagsprog i forhold til samarbejdet mellem klub og folkeskole. Et samarbejde, der er blevet intensiveret efter folkeskolereformen.

Det er både interessant og inspirerende at læse, hvordan arbejdet med et fælles fagsprog har udfoldet sig med succeser og diverse udfordringer. Hvordan den bagvedliggende teori er blevet omsat til konkrete og anvendelige analyseværktøjer af praksis, og hvordan det pædagogiske personale herigennem stille og roligt får styrket deres professionalisme i forhold til både det mono- og tværfaglige arbejde omkring de unge i klubben. Bogen er desuden krydret med citater fra de medarbejdere, der har været involveret i arbejdet, og gode tips, hvis man selv vil i gang med at arbejde med modellerne.

Som nylig udsprunget æstetiker sætter jeg stor pris på bogens lækkerhed i layout og farvevalg. Det er en bog, man gerne vil sidde med i hænderne. Den er både inviterende og let at overskue, hvilket gør den indbydende at gå i gang med.

Bogen henvender sig ikke direkte til folkeskolen, men jeg vil gerne anbefale den som inspirationskilde til det pædagogiske personale og ledere på skoler, som har lyst til at hente inspiration til etablering af et fælles fagsprog mellem faggrupper. Jan Tønnesvang skriver i forordet til bogen: ”Det er dejligt og berigende at se, med hvilken lethed og elegance Elin omsætter dele af teorierne om kvalificeret selvbestemmelse og psykologisk ilt i praktisk og organisatorisk arbejde”. Jeg kan kun give ham ret.