Hovedpersonen i finske Seita Vuorelas "Grundstødt", Mitja, er nået til Land’s End. Det er han helt konkret, fordi det er navnet på den campingplads, hvor han en sommer er strandet med sin mor og sin et år ældre bror. Navnet på campingpladsen er ikke tilfældigt, for den ligger omgivet af uendeligt hav helt derude, hvor man ikke kan komme længere. Men Mitja er også nået til Land’s End i sit eget liv: Han er paralyseret, efter at hans bedste ven, Noel, faldt ned fra en silo og døde. Sommeren skal Mitja bruge på at komme gennem sorgen. Også Mitja synes at være nået til et sted, hvor der ikke er nogen vej frem.

Derfor driver han hvileløst rundt på stranden ved campingpladsen, rastløs og søgende. Men samtidig med en åbenhed over for nye indtryk. For et par gange, mens han er på stranden, dukker der ud af det blå en mystisk pige op. Det er, som om hun vil Mitja noget, og han fornemmer, at han vil eller skal noget med hende, uden at han præcis ved hvad.

Men stranden har også andre beboere med deres egne ritualer og deres egen "strandlov": En flok unge drenge, der ligesom Mitja ufrivilligt er havnet på Land’s End. "Vragene", kalder de sig, og en af de ting, de er enige om, er, at pigen ikke hører til. Hun er farlig, sireneagtig og har lokket andre drenge til sig blot for at gøre det af med dem. Mitja er fanget i et limbo mellem "vragene" på den ene side og den dragende pige på den anden. Men han er ikke bange, så han prøver at finde pigen, samtidig med at han holder fast i de nye venner, han har fået på stranden.

Det bliver afsættet for en fortælling, hvor Mitja bevæger sig ind i et tranceagtigt univers, der udvisker grænser mellem den fysiske og den spirituelle virkelighed. Men det bliver også afsættet for en fortælling, der vender op og ned på læserens forståelse af historien. For livet omkring Land’s End rummer meget mere, end man umiddelbart ser, og det bliver tydeligt, efterhånden som Vuorela elegant fletter historien om Mitja sammen med mytiske lag hentet både fra græsk mytologi og fra andre stærke fortællinger som for eksempel H.C. Andersens "De vilde Svaner". Det velturnerede fortællegreb løfter læseren fra en umiddelbar realistisk læsning ind i et imaginært, åndeligt univers, der gør, at man som læser sidst i romanen får åbnet helt nye perspektiver på historien.

"Grundstødt" er ikke en roman, man lige bliver færdig med. Der er god grund til, at den blev belønnet med børne- og ungdomslitteraturprisen fra Nordisk Råd i 2013, og det er et stort plus, at oversættelsen nu har gjort bogen tilgængelig på dansk. Den fortjener mange danske læsere – både unge og voksne.