Gå ud i mosen og se på dyr. Sådan lød den radikale uddannelsesordfører Lotte Rods bedste bud på, hvad eleverne skulle lave i de såkaldte UU-timer, der blev indført med skolereformen.  UU-timerne – også kendt som understøttende undervisning – ligger ud over faglige timer og gør derfor skoledagene ekstra lange uden nogen garanti for det faglige indhold.

Hele formålet med reformen var ellers netop at give folkeskolen et tiltrængt fagligt løft.  Og på en række punkter er også det lykkedes. Blandt andet får eleverne nu flere timer i dansk og matematik og engelsk fra første klasse, som Det Konservative Folkeparti målrettet har arbejdet for.

Men skolereformen har også haft en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Mange steder rammer de lange skoledage det lokale foreningsliv, fordi børnene har svært ved at nå deres fritidsaktiviteter. Samtidig fungerer den understøttende undervisning mange steder langt fra optimalt, og derfor er der god grund til se på, om vi kan indrette folkeskolen lidt anderledes.

Det Konservative Folkeparti står selvfølgelig ved folkeskoleforliget, men vi vil gerne lempe lidt på kravene, hvis vi kan blive enige med de andre partier om det.

I praksis har det vist sig vanskeligt for skolerne at definere indholdet af UU-timerne. Der er stor forskel på, hvordan skolerne bruger dem, og på, hvilken uddannelsesbaggrund personalet, der står for dem, har. Typisk står pædagoger alene med ansvaret for undervisningen, og timerne kommer mange steder derfor til at ligne det, der sker i skolefritidsordningerne (SFO’erne). Fine og gode aktiviteter – men ikke nødvendigvis med det faglige indhold, der efter vores opfattelse bør være førsteprioritet i folkeskolen. Skoletid for sig og SFO-tid for sig. 

Konkret foreslår jeg derfor at give kommunerne mulighed at pille UU-timerne ud af skemaerne og dermed forkorte skoledagen en smule. I gennemsnit vil det være en halv til en hel time om dagen, hvilket vil give børnene lidt mere tid til deres fritidsaktiviteter om eftermiddagen. Som sagt er det timer, der bruges vidt forskelligt fra skole til skole.

Ifølge Undervisningsministeriets officielle definition kan de bruges til ”eksempelvis opgaver, der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.” Det lyder jo også ganske udmærket alt sammen, men vi må også erkende, at vi må prioritere elevernes tid meget nøje – og så vægter vi altså fagligt indhold højest.

Og selv om hele formålet med reformen er, at alle elever skal lære det, de kan, er den enkeltes niveau her kun sjældent udgangspunkt for undervisningen. Og såvel lærere som pædagoger har svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, viser en rapport fra Rådet for Børns Læring.

Derfor bør de enkelte kommuner have frihed til, at skolerne kan droppe de understøttende timer og i stedet prioritere ressourcerne på egentlige fagtimer eksempelvis i dansk og matematik. Alternativt en kortere skoledag. Det er ikke noget, vi fra Christiansborg skal pålægge kommunerne eller de enkelte skoler. Det skal være op til kommunerne.